Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mor og far tvinger mig til at gå til fodbold

Hej Børnetelefonen

Jeg har gået til fodbold lige siden jeg var 4, og her for halvandet år siden, opdagede jeg, at jeg ikke ville gå til fodbold mere. Til at starte med, sagde mine forældre at det ville gå over, og jeg bare var i en fase i mit liv, hvor jeg ikke ville noget. Men det kan jeg så se nu, at jeg vil ikke gå til fodbold mere.

Vi skal på en tur på Barcelona til efteråret, og mine forældre siger, at efter det kan jeg stoppe, men der går lidt under et år før jeg så kan stoppe, og det vil jeg ikke vente på.
Min mor og far siger at jeg ikke kan stoppe, fordi de har betalt penge til turen, men det må være deres problem, fordi jeg sagde også inden de betalte penge at jeg ville stoppe.

Alle mine veninder ved at jeg ikke vil gå til det mere, og jeg kan ikke forstå hvorfor et barn ikke engang har rettigheder til at bestemme noget så simpelt som at gå til fodbold.
Jeg må stoppe hvis jeg finder noget andet, men jeg vil gerne gå til badminton, og så siger min mor og far bare, at så skal jeg gå til begge dele 🙁

Det er nemmere at overskue her om vinteren, fordi vi kun træner 1 gang om ugen, og spiller kamp 2 gange om måneden, men når det bliver forår og sommer, så træner vi 2 gange om ugen, og spiller kamp 2 gange om ugen, og jeg spilder bare for meget af mit liv på det.

Så please hjælp mig med at overtale dem, eller bare hjælp mig!

Knus fra den trætte pige ❤️

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Nogle gange kan det føles helt uforståeligt, at forældre gerne vil have en til at gøre nogle bestemte ting. Og måske er det lige netop det, der kan være svært – at forstå hinanden. Tak for dit brev.

Det er en helt ærlig sag, når man ikke har lyst til at gå til en sport mere. Og du har endda givet fodbolden en sidste chance, fordi du lyttede til dine forældre. Det er rigtig flot gjort! 

Det vil være en god idé at snakke med dine forældre om det her igen.  Sig til dem, at du har givet det en chance og at du har fundet en anden sport, som de sagde til dig. Måske er det muligt at sælge din Barcelona billet til en anden spiller? Måske kan du også vise dem brevet, du har skrevet her, med mit svar til. Du kan begynde med at spørge ind til, hvorfor de lige netop vil have du går til fodbold. Måske ligger der nogen tanker bag. Når man skal have sådan nogen samtaler med sine forældre, er det altid en god idé at vælge et stille og roligt tidspunkt. Så hvis du f.eks. ved at dine forældre har rigtig travlt om morgenen, er det måske bedre at gøre det om eftermiddagen eller aftenen. 

I det vi kalder for Børnekonventionen står der i Artikel 12- Retten til at udtrykke meninger:  Du har ret til at have din egen mening, og den skal respekteres af de voksne. Du kan læse mere om Børnekonventionen her: http://boerneportalen.dk/rettigheder/b%C3%B8rnekonventionen/ 

Jeg håber, I får snakket sammen og finder frem til en løsning på bedste vis. Måske er det en idé at få talt med træneren også. Det kan være det kan hjælpe jer til at finde ud af, hvad der er bedst at gøre.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat