Mor og far tvinger mig til at gå til fodbold
Hej Børnetelefonen
Jeg har gået til fodbold lige siden jeg var 4, og her for halvandet år siden, opdagede jeg, at jeg ikke ville gå til fodbold mere. Til at starte med, sagde mine forældre at det ville gå over, og jeg bare var i en fase i mit liv, hvor jeg ikke ville noget. Men det kan jeg så se nu, at jeg vil ikke gå til fodbold mere.
Vi skal på en tur på Barcelona til efteråret, og mine forældre siger, at efter det kan jeg stoppe, men der går lidt under et år før jeg så kan stoppe, og det vil jeg ikke vente på.
Min mor og far siger at jeg ikke kan stoppe, fordi de har betalt penge til turen, men det må være deres problem, fordi jeg sagde også inden de betalte penge at jeg ville stoppe.
Alle mine veninder ved at jeg ikke vil gå til det mere, og jeg kan ikke forstå hvorfor et barn ikke engang har rettigheder til at bestemme noget så simpelt som at gå til fodbold.
Jeg må stoppe hvis jeg finder noget andet, men jeg vil gerne gå til badminton, og så siger min mor og far bare, at så skal jeg gå til begge dele 🙁
Det er nemmere at overskue her om vinteren, fordi vi kun træner 1 gang om ugen, og spiller kamp 2 gange om måneden, men når det bliver forår og sommer, så træner vi 2 gange om ugen, og spiller kamp 2 gange om ugen, og jeg spilder bare for meget af mit liv på det.
Så please hjælp mig med at overtale dem, eller bare hjælp mig!
Knus fra den trætte pige ❤️
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
sådan taler du med en voksen om det der er svært
Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?
Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?
Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.