Brev

Mor og far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Først og fremmest vil jeg sige, at der er mange, der har det som dig, når der kommer nye ”søskende” til. Selvom man synes, at de er søde, så vil man jo ikke have følelsen af, at de kommer og overtager ens plads.

Du skal vide, at de aldrig kan overtage din datter-plads hos din far. Men følelsen og tankerne er ikke rare at gå rundt med alene.

Det lyder som en god beslutning, at I er flyttet hjem til din mor. Det kan være rigtig hårdt, hele tiden at pendle mellem to hjem. Og jeg synes, at du beskriver dine tanker og følelser rigtig flot. Du lyder som en rigtig fornuftig og omsorgsfuld pige, der ikke kun tænker på dig selv, men også din far.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg faktisk, at din far måske slet ikke ved, at du føler sådan. Er det rigtigt forstået?

Måske gør din far en masse, for at hans kærestes piger skal synes om ham og føle sig trygge i hjemmet.

Du skriver, at du har svært ved at finde tid til at være sammen med din far.
Jeg tænker på, at det måske også kan være derfor, at du bliver påvirket af din fars relation til de to piger. Fordi det på en måde, minder dig om, det du savner at have med din far. Hvad tænker du om det?

Jeg synes helt bestemt, at du skal tale med din far om det. Fortæl ham hvad du tænker og føler, ligesom du så fint gør her i brevet.

Derudover kan det være, at I skal lave nogle aftaler om, at lave noget sammen og prøve at finde plads til, at tilbringe noget mere tid sammen.
Hvis du ikke synes, at du har tid til det, kan din mor eller far hjælpe dig med at sørge for, at der bliver tid til det. Måske kan I starte med at aftale, at I laver noget bare dig, din far og din søster 1 gang om måneden. Det kan være, at din far kan tage hen til jer og så kan I gå i biografen, ud og spise, eller bare gå en tur. 

På mig lyder det som om, at du savner at tilbringe tid sammen med din far. Det er helt forståeligt, hvis det er sådan.

Jeg håber, at du indenfor den nærmeste fremtid, vil kunne finde tid til at se din far, så I kan få jer en god snak. Måske kan du tage brevet her med, hvor jeg synes du beskriver dine tanker og følelser rigtig flot.

Mange hilsner fra
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat