Kære pige på 17 år,
Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret når du får sådan en besked. Sådan tror jeg de fleste ville have det. Og det er helt forståeligt.
Når man er så langt væk, føles det måske endnu sværere fordi du ikke kan give hende et kram. Du kan ikke ”holde øje med”, hvordan hun har det. Og pludselig kan det føles som om, at man er meget langt væk fra det hele.
Er det mon sådan nogle tanker/følelser du går rundt med?
Stress er desværre en meget normal ting at få. Der kan ske det, at man har for mange ting, for mange tanker og bekymringer, så hjernen kommer på overarbejde i en lang periode og så er det, at man har brug for pause fra det der presser. Det kan være alle mulige ting: Det kan være relateret til arbejdet, at der er alt for meget at se til, og tanker og bekymringer omkring forskellige ting. Giver det mon mening?
Selvom det er hårdt, er det så godt at det er blevet opdaget, at din mor er ramt af stress. For når det er blevet opdaget, kan din mor få den hjælp der skal til, så hun kan få det godt igen. Hun skal måske tale med en psykolog der hjælper hende med at få overblik og måder, hun kan undgå at blive stresset.. Måske skal hun ændre nogle ting i sit arbejdsliv, så der kommer lidt mere ro.
Jeg synes sagtens, at du kan fortælle din mor om dine bekymringer. Det er jo fordi du er en omsorgsfuld datter, at du har det sådan. Måske hun tænker, at hun ikke vil bekymre dig. Og bare vil have at du nyder din tur og har det godt. Men du kan sige til hende, at du meget gerne vil følge med i, hvordan hun har det eller hvorfor hun har fået stress. Og at det er vigtigt for dig, at hun er ærlig.
Jeg kommer til at tænke på, om du mon har søskende? Eller om din mor og far bor sammen? Så kunne du måske snakke lidt med dem om det, så de også ved, hvordan du har det.
Jeg tror også det ville kunne hjælpe dig, at tale med din værtsfamilie om situationen derhjemme. Sådan så du ikke går alene med tankerne. Det kan hjælpe og få dem delt. At få et kram og få af vide, at det hele nok skal gå. Måske de ville kunne støtte dig lidt i det og få ro på.
Til sidst vil jeg sige: at hvis du kan, så prøv om du kan nyde den sidste tid i USA. Det lyder som om, at du er rigtig glad for det.og det har været et fantastisk år.
Jeg tror, at du kan støtte din mor ved at fortælle hende; at du tænker på hende og du fortsat har det godt og nyder at være afsted.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
