Kære pige på 12 år
Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du er rigtig godt i klemme mellem din mor og din papmor.
Jeg kan godt forstå, at det kan være svært for din mor at tage imod hjælp fra hendes eksmands nye kone, men samtidig skriver du, at du faktisk synes, at hjælpen er god for dig og din mor.
Måske er det sådan, at det er dig, der skal klare det hele, hvis din papmor ikke må hjælpe jer?
Mange børn med en psykisk syg forælder oplever, at de må overtage en del af ansvaret derhjemme og på den måde skal de være voksne lidt for tidligt. Mon du kan genkende det?
Jeg tænker på, hvor meget du har fået snakket med din mor om, at din papmors hjælp også er en hjælp til dig? Måske vil det være nemmere for din mor, hvis hun kan se, at hjælpen også aflaster dig.
Ellers kan det være, at der er andre, der kan tale med din mor, f.eks. din far, et familiemedlem eller en ven, din mor har tillid til.
Det er godt, at du kæmper lidt for, at I kan beholde din papmors hjælp, og jeg håber, at du kan bruge mit svar til at komme videre.
Jeg tænker på, hvordan du selv trives med at have en psykisk syg mor. Din mor gør det helt sikkert så godt, som hun kan, men hendes sygdom påvirker selvfølgelig også dig og jeres samvær. Måske har du brug for at snakke med nogen om det? Det hjælper nemlig at tale om det. Mon du f.eks. har en god lærer eller en i familien, du kan snakke med? Hvor meget mon du kan tale med din far om det?
Der er en organisation, der hedder PsykiatriFonden, som tilbyder samtalegrupper for børn og unge af psykisk syge forældre i Hovedstads området. Grupperne er i København og i Hillerød. Selv om du ikke bor i det område, kan du måske alligevel have glæde af at kigge på deres hjemmeside. Hvis du vil vide mere om det, kan du finde det på
www.tabu.dk
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
