Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

mor hader mig

hej jeg er 16 år og jeg har et problem. min mor hader mig!

hun gør ikke andet end at give mig dårlig samvittighed,hun siger altid t jeg gør tingene forkert og jeg føler slet ikke hun er min mor! hun har gjort mig uret så mange gange FX har hun købt min konfirmations kjole for 2 år siden og hun blev sur over jeg ikke kunne lide den! hun vil ikke støtte mig i det der betyder alt for mig ! ridning hun er altid sur over jeg tager der vover og vi kan ikke være i samme rum uden hun råber af mig ! jeg hader at se hende i øjnene for så glider tårerne ned af mine kinder.

jeg har tit tænkt på at løbe hjemme fra men hvis de nu finder mig vil alting bare gå være end det er nu! hvad skal jeg gøre for ingen gider høre på mig og når min mor og jeg snakker sammen bliver det til mig der græder og hun råber jeg hader hende!

hun er den eneste grund til jeg har det så dårligt for hvilken mor ville kunne skade sin egen datter? men det gør hun bare hele tiden. hun slår mig ikke men de ting hun siger skære ind i mig som tusinde knivstik.

Hun har været efter mig hele mig liv jeg er endda i tvivl om hun er min mor?-kan det passe eller hader hun mig bare? hvis jeg prøver at sige det til hende bliver hun jo mere sur og det går ud over mig!

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tusind tak for dit brev, hvor du beskriver de problemer du har med din mor. Det må være hårdt for dig at føle, at din mor hader dig og at hun altid er sur. Det er rigtig godt du fik skrevet herind, for det kan være befriende at dele sine bekymringer og problemer med andre. Jeg vil prøve at komme med nogle ideer her i brevet, som du kan bruge til at få det bedre derhjemme.

Du skriver at du føler, at din mor skader dig hele tiden og at du tit tænker på at løbe hjemmefra, du skriver også, at det føles som tusinde knivstik når din mor siger nogle ting. I det du skriver, syntes jeg, at jeg kan mærke din længsel efter din mors accept og kærlighed, har jeg mon ret i det? Jeg kan godt forstå, du undrer dig over at din mor er sur hele tiden, for du tænker måske, at det er jo hende der er den voksne, og hende som skal få familielivet til at være rar at være i.

De fleste mennesker ønsker sig et hjem med masser af tryghed og kærlighed samt et godt og respektfuldt forhold, et forhold hvor man kan hjælpe hinanden og man er glad og laver rare ting sammen. Hvordan lyder det for dig? Måske er det sådan et forhold du godt kunne tænke dig til din mor…men kunne det tænkes, at det også lige netop er sådan et forhold som din mor også godt kunne tænke sig at have med dig?

Det er bestemt ikke sjovt for dig at skulle høre på at din mor råber ad dig, og måske er det heller ikke er sjovt for dig, at råbe ad din mor. Jeg tænker, at din mor ikke ved hvordan hun ellers kan gøre det. Så hun tror, at det er nødvendigt at blive sur hele tiden? Måske hun synes, at hvis hun ikke bliver sur, så hører du ikke hvad hun siger. Kunne det tænkes, at det er sådan din mor har det?

Det er ikke rart for nogle af jer at leve med al den surhed og skældud, derfor tænker jeg at I må prøve at nærme jer hinanden og arbejde på at få et bedre forhold til hinanden. For at finde frem til et bedre forhold mellem dig og din mor, må begge parter, altså både dig og din mor, blive enige om at starte forfra, viske alle de tidligere dumme oplevelser væk. Det kan godt være, at det må være dig, der tager det første skridt og fortælle din mor at du ønsker et godt forhold, I kan måske derfor starte med at holde et familie møde.

En god måde at starte et sådan møde på, kan være hvis du lægger ud med, at fortælle at du savner din mor. At du savner, at I har en god tid sammen og at du savner at I hygger jer i hinandens selskab (dette er mine ord, du kan selvfølgelig finde dine egne ord). Det er en fordel at være forberedt til mødet, hvis man kommer uforberedt, vil der være risiko for at I kommer til at skændes om det sædvanlige. Du kan lave en ønskeliste over hvad du godt kunne tænke dig at snakke om, og din mor kunne lave en ønskeliste også. Et forslag kunne være at både du og din mor skal medbringe et brev eller nogle punkter hvor I siger hvordan I vil bidrage til, at familielivet bliver godt for alle. Det vigtigste på et sådant møde, er at alle viser, at de vil gøre en indsats og fortæller hvordan. Det vil også være en idé, at I aftaler at holde et møde, måske en gang i ugen til at begynde med - så I følger op på de aftaler I har lavet, og de ting der er sket og måderne de bliver løst. Måske kan I sammen finde måder, hvor I kan aftale et stop ord, inden jeres snakke i hverdagen, bliver til skældud og tårer. Det kan være, at gå i hver sit rum i fem minutter og få tænkt tingene igennem, og snakke sammen når der er ro til at snakke godt sammen igen? 

Jeg vil også gerne opfordre dig til at finde en at snakke med, omkring de ting, der fylder meget hos dig og specielt omkring familielivet. Det kan været et familiemedlem, en klubmedarbejder, en venindes mor eller en anden voksen. Når man går med sine problemer alene, kan det nogle gange være svært at se anderledes muligheder. Andres erfaringer og tanker kan være meget værdifulde og brugbare, og de kan bruges som inspiration til at løse ens egne problemer anderledes. Der er også mulighed for at få gratis og anonym rådgivning i din kommune. Hvis du kigger på kommunens hjemmeside, skulle der gerne stå noget om familierådgivning eller rådgivning til børn og unge - det er et tilbud, som kommunen skal have. Måske kan du og din mor, ringe eller gå derhen sammen? Det er ofte familie rådgivere, som arbejder der og er gode til at hjælpe med forslag til, hvordan I kan gøre tingene anderledes derhjemme. Jeg tænker, at det vil værd at overveje - så der er en uddannet der kan hjælpe jer. 

Jeg ved, at det kan være rigtig svært at vende en dårlig stemning i hjemmet, men dit brev viser mig, at du gerne vil kæmpe for, at I får det bedre. Din mor er selvfølgelig den voksne og har derfor et ansvar for at være en god forældre. Jeg håber at du og din mor finder ud af at tale sammen så I kan få et bedre forhold.

 

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen på 111 116 og snakke med en af vores søde rådgivere, hvis du godt kunne tænke dig at snakke lidt mere om familiesituationen derhjemme. Din mor er også velkommen til at ringe til vores ForældreTelefon på 35555557 - så har hun også mulighed for at få rådgivning, gratis og anonymt.

 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat