Kære pige på 14 år.
Tak for dit brev. Når du har den fornemmelse at du føler dig mindre elsket, er det fordi, der er noget, der ikke er i orden for dig derhjemme, og det er rigtig godt, at du fortæller om det.
Jeg kender hverken dig eller din familie, men hvis man har en søskende, som er god til at tiltrække sig opmærksomheden ved at råbe højt eller være meget aktiv, eller " fylde meget" går det tit ud over de andre søskende. Så kan man som søskende komme til at føle sig glemt.
Jeg ved ikke, om du kan genkende det fra din familie? Det kan også være at ens søskende er meget rolige og man står måske selv lige midt i puberteten og har brug for at reagere ind i mellem, men også føle sig elsket? Der er mange måder at være familie på, men følelsen af at blive holdt af er vigtig.
Det er en rigtig ubehagelig fornemmelse at føle sig glemt og mindre elsket af sine forældre, og det er godt, at du beder om et råd til, hvad du kan gøre.
Jeg vil foreslå, at du skriver et brev til dine forældre, eller bruger det brev, du har skrevet her, så dine forældre bliver klar over, hvordan du har det.
Det kan nemlig godt være, at de slet ikke er klar over, hvilke følelser og tanker du går med. Måske tror de, at du har det fint og klarer dig selv?
Det kunne også være godt, hvis du kunne fortælle dem, hvad det er, du savner. Du kunne overveje, hvad der skal til, for at du bliver glad og tilfreds i familien? Måske foreslå mere tid sammen, at I laver aktiviteter sammen, måske alene tid dig og din mor? Mærk efter og foreslå dem, hvad du tænker.
Det kan være svært at finde ud af, så måske skulle du snakke med en rådgiver på BørneTelefonen om det?
Mange hilsener og held og lykke med det ønsker BørneTelefonen