Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mor…Escort pige?

Hej

Jeg har igennem længere tid haft en mistanke om at min mor laver noget… fordi hun på et tidspunkt tog til Jylland, kommer hjem sent mellem 22-02, hun ændre sit navn på MobilePay, også har jeg fundet beskeder mellem hende og en, der snakker om priser.

Jeg finder så den her e-mail, jeg går ind og googler den og med det samme kommer der en hjemmeside frem, som passer til den e-mail som er min mors. Jeg går ind og kigger på den og bl.a. står der info om hendes alder, vægt, kroptype, nationalitet, højde, og det hele passer med min mor. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?

Lige pt har hun fundet et rigtigt arbejde, men hun er begyndt ikke at synes om det. Jeg får dårlig samvittighed på en måde, fordi jeg ved ikke om det fordi hun mangler penge eller om det er fordi det er noget hun kan lide at lave. Men da jeg begyndte at ligge mærke til alle de her ting der var det der hun havde flest penge problemer.

Min mor og jeg er meget tætte og hun er det vigtigste for mig. Det er ikke fordi jeg kommer til at elske hende mindre, men vil ikke kunne leve med at min mor gør sådan noget for penge…det ligger langt fra mig. Hvad synes du jeg skal gøre?

Og tro mig det er min mor alt det jeg har gået og undret mig over, giver mening og svar i forhold til den hjemmeside, det hele passer sammen. Plus jeg har det også dårligt, hvis nu en af dem hun har været sammen med hende, også ser mig med hende, det får mig til at føle utilpas fordi de ved hvad min mor laver, hvor jeg er mere uvidende omkring det hele.

Ps jeg er en 15 årig pige.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ung på 15 år.

Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig om din mor, og det hun laver. Og hvad der vil ske, hvis I møder en af dem, hun har været sammen med – eller andre finder ud af, hvad hun laver.

Jeg hører også din omsorg for din mor: At du tænker på, om hun gør det af lyst  – eller på grund af pengene? Du virker bekymret for, om hun vil droppe sit rigtige arbejde, som du kalder det….

Jeg kan se på dit brev, at din mor og dig er tætte. Du har en stor kærlighed til hende, som ikke vil ændre sig, selv om hun måske arbejder med noget, som ligger langt fra dine forestillinger og forventninger.

Som jeg forstår det, så kender din mor ikke til noget om din viden og bekymringer. Jeg tænker, at det måske vil være en god ide at tale med hende om det. Det er ikke godt for dig, at gå rundt og være nervøs eller usikker på, hvad der kan ske.

Måske du ikke ønsker at tale med din mor om det, fordi du ikke vil gøre hende ked af det. Jeg kan forestille mig, at du også har andre bekymringer, der forhindrer dig at ‘afsløre’ dine tanker og tvivl.

Dog lyder som om, du har en mor, der passer på dig. Derfor tror jeg, at du kan tale med hende på en god måde. Også selv om det betyder, at I måske skal have en samtale, som ikke er så nem at begynde på.

Måske kan du begynde med at vise hende dit brev og vores svar til dig. Så kan din mor også lige tænke lidt over det, inden hun svarer dig. Jeg tænker, at din mor hellere vil vide lidt om, hvad du ved og forestiller dig – end at gå rundt i uvidenhed. Mon ikke at hun vil foretrække at kende til dine bekymringer og følelser for hende?

Alternativet er, at hun måske senere bliver klar over, at du gik rundt og forestillede dig alt muligt bekymrende – og egentligt aldrig fik talt med hende om det….

Hvis du tænker, at din mor måske ikke ved, hvad hun skal gøre i denne situation, så kan hun ringe til vores ForældreTelefon på Tlf.: 35 55 55 57 og så kan vi sammen med din mor finde ud af, hvordan hun bedst taler med dig om denne ting.

Du kan også ringe til os på 116 111 eller skrive til os på chat. Så vi kan høre mere og måske finde ud af hvordan, du/I bedst kan tage fat på samtalen.

Som nævnt, kan jeg se af dit brev, at du holder utrolig meget af din mor. Og jeg tænker, at det er bedst for jeg begge, hvis I får talt om det, du har på fornemmelsen. Det er bedst for dig at skulle slippe for at gå at gætte og gøre dig tanker.

Jeg tænker, at det er muligt for jer at få en god samtale. Og som du skriver, så vil du jo elske hende uanset hvad.

Så jeg håber du får en rigtig god samtale med din mor omkring det hele.

Kærlig hilsen Børnetelefonen.

 

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat