Kære pige på 14 år
Det lyder som om, det ikke er helt let for hverken dig eller din mor at bo sammen for tiden.
Jeg kan godt forstå, hvis du bliver ked af de ting, der sker og de ting, som din mor siger til dig, når I skændes.
Jeg kan høre, at du er flyttet hjem til din mor for nyligt og at der har været en mega lang retssag.
Jeg gætter på, at I er i gang med at lære at bo sammen. Måske er I endda også i gang med at lære hinanden at kende, igen.
Hvis du og din mor har glædet jer rigtigt meget til, at du skulle bo hos hende, har I måske nogle forestillinger om, hvordan det kunne blive – og så er det måske ikke blevet sådan, som I havde regnet med, endnu.
Det kan man godt blive skuffet over – og man kan tænke, det er helt forkert og blive vred og ked af det.
Selv om I måske har boet sammen før, har I boet hver for sig igennem nogen tid. I har måske forskellige vaner og forskellige måder at bo på. Det finder I jo først ud af, når I bor sammen.
Det kan også være, at det er længe siden, at I har boet sammen. Så længe, at din mor ikke har lagt mærke til, at du ikke helt er barn, men ung i pubertet og med egne holdninger. Måske skal hun til at finde ud af det nu, og hun skal være støttende og acceptere, at du er ung nu og har meninger. Meninger og holdninger, som man ikke altid kan være enige i, men blive bedre til at snakke om.
Jeg tænker, at du og din mor skal have hjælp til at finde nogle gode måder at bo sammen på. Det skal I have, inden I bliver alt for kede af det, begge to.
Jeg vil lige huske at sige, at der er nogle regler om, at forældre skal passe på deres børn og hjælpe dem, så de kan klare sig godt i skolen og med venner. De regler gælder også for din mor. Du har ret til at være tryg og få omsorg af din mor, og ret til at hun passer på dig.
Den kommune som du bor i, har pligt til at give dig og din mor nogle gode idéer til, hvordan I kan få det godt med hinanden. Du kan tjekke på kommunens hjemmeside, hvor du kan ringe hen og om, du kan komme til en samtale med en socialrådgiver. Det kan også være en børne- og familierådgiver eller familiehus, som I kan få rådgivning til at få det bedre sammen.
Du har ret til at tale alene med en socialrådgiver om de muligheder, der er for dig. Du behøver ikke vente på, at din mor giver dig lov.
Jeg foreslår dog, at I begge deltager i samtaler, hvor det drejer sig om, hvad I kan gøre for at bo sammen på en god måde, der dur for jer begge to.
Jeg tænker på, det måske kunne være rart for dig, hvis der er nogen i din familie, som er gode at tale med om de ting, som er svære derhjemme.
Måske har du en rar mormor eller morfar, som du taler godt med. Måske er der andre voksne i din familie, som kan være gode for dig at tale med, så du ikke kommer til at føle dig alene.
Måske er der en god voksen på din skole, som du vil tale med. Sådan en voksen kan også hjælpe dig med at få kontakt til socialrådgiveren i din kommune.
Du kan altid kan ringe eller skrive til os på BørneTelefonen på 116111 – det er gratis og der er altid voksne klar til at lytte og snakke med dig om, hvad du kan gøre.
Din mor har mulighed for at ringe til os på Forældretelefonen, på 3555 5557, hvis hun har brug for det.
Masser af forældre ringer, når de er i tvivl om, hvordan de kan være gode forældre for deres børn.
Her til sidst kan du tænke over, om du vil vise mit svar til dig til din mor. Det kan måske give jer en start på en god snak imellem jer. Det ønsker jeg for jer.
Faktisk foreslår jeg, at du tænker over, om du vil vise dit brev, som du skriver til os, til din mor. Det foreslår jeg fordi du beskriver ret godt, hvordan det er for dig at bo hos din mor.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen