Kære pige på 13 år
Tak for dit brev!
Jeg kan sørme godt høre, at det er en svær situation, du står i.
Det er et stort ansvar at skulle tage vare på sine mindre søskende, når man kun er 13 år og garanteret har rigtig meget at se til selv.
Det er også rigtig svært at se sin mor være stresset, have travlt og mangle overskud. Og der er heller ingen tvivl om, at din mor har hænderne fulde, hvilket kan være svært at have, når hun nok også går og er ked af det over bruddet med sin mand. Derfor skal der nok ikke så meget til, før hun kommer til at skælde ud eller svare surt.
Men når det er sagt, er det også vigtigt at understrege at ansvaret ligger hos din mor, hun er den voksne. Derfor er det også helt ok, at du ind imellem har brug for at have en mor der lytter og er der for dig. Helt ok at have brug for at være barn, selvom man er den ældste.
Jeg vil foreslå, at du tager en snak med hende på et tidspunkt, hvor de to små er lagt i seng, så I kan slappe af i samtalen.
Og hvis det er svært at finde den rigtige måde at gøre det på, så kunne du starte med at skrive et brev til hende, hvor du forklarer, hvordan du har det, og hvordan du oplever situationen derhjemme. Ville du kunne gøre det?
Et brev kan ofte være en god måde at få startet en svær snak, fordi du der har mulighed for at tale ud og forklare dig på en måde, der kan være svær, når man skal gøre det "live", hvor du måske også vil blive lidt nervøs, eller hvor du måske bliver afbrudt.
Du vil sagtens kunne bruge noget af det, du har skrevet herind, for der har du været god til at formulere dine tanker og følelser. Og når din mor så har læst dit brev, så kan I få den snak, der er nødvendig.
Du kan også tage kontakt til BørneTelefonen, så du kan få en snak med en rådgiver, der lytter og er der for dig, og som kan hjælpe dig med, hvad du kan skrive i brevet, hvis du vælger at skrive.
Derudover synes jeg da, at du skal fortælle dine veninder, at din mor og din papfar er gået fra hinanden, så de forstår, hvis du går og er lidt ked af det. Ofte er det vennerne, der holder én ovenvande, når man går og er ked af det. Og nogle gange kan tingene føles meget sværere, end de er, hvis man samtidig ikke deler det med nogen. Så det vil jeg helt klart anbefale dig at gøre!
Jeg håber meget, at din situation bliver bedre, og at du får talt med din mor om tingene.
Det er rigtig vigtigt, at du kan slappe af derhjemme. Og det er også vigtigt, at din mor finder en måde at klare tingene på, så hun kan overskue det, for der er ingen tvivl om, at det er svært at stå alene med fire børn, hvoraf de to er så små, som de er. Måske kan hun få nogen til at hjælpe sig; fx dine bedsteforældre? Du kan måske foreslå din mor at hun kontakter vores ForældreTelefon på 35 55 55 57, hvor der sidder rådgivere klar til at lytte og give hende nogle råd til hvordan hun kan få hjælp og støtte til at være mor for jer alle fire.
De allerbedste ønsker og tanker herfra!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
