Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mor død

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige
Tak for dit brev. Det er utrolig flot, at du har skrevet herind og at du kan sætte ord på, hvordan du har det. Det her brev vil handle om savn og at føle sig anderledes. Jeg håber, at brevet vil kunne hjælpe dig. Jeg har talt med andre som føler, at de nærmest har et hul indeni sig, fordi de savner og mangler deres mor. De kan få et sug i maven, når de tænker på hende eller ser andre personer med deres mor. Gad vide, hvordan du oplever det hele? Jeg kan godt forstå, at du savner din mor og at du bliver mindet om alt det man kan have med en mor, når du ser på andres forhold til deres mor. For nogen kan det være en hjælp at have bestemte ting, som de laver for at mindes deres mor og for at have et rum, hvor de har plads til alle følelserne og minderne. Det kan for eksempel være at kigge på billeder af jer sammen, høre noget bestemt musik eller lave andet, som minder dig om din mor. Hvad tænker du om det og hvad kunne det være for ting, som du måske lave? Du kan læse mere om at miste en man har nær og hvad man kan gøre, når man er i sådan en situation ved at trykke på det her link: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Sorg.aspx . Der står for eksempel, at det kan være godt at have mulighed for at tale med andre om, hvordan man oplever det hele og hvor man kan komme ud med ens tanker og have nogen, som kan støtte én på tidspunkter, hvor man synes det er svært. Hvordan ville det være for dig og hvem tænker du kunne være god at tale med? Der er også noget, der hedder Børn, Unge og Sorg, hvor man kan tale med andre om, hvordan man har det efter, at man har mistet. Der er også et forum, hvor du kan skrive anonymt med andre på samme alder og i samme situation. Hvis du bor i nærheden af København, Aarhus eller Odense kan du komme til nogle samtaler med en voksen, som ved meget om hvordan børn kan have det, når man har mistet eller man kan deltage i et gruppeforløb, hvor man taler og får råd til ens situation af andre børn, som også har mistet. Du kan trykke på det her link, for at komme ind på siden: http://www.bornungesorg.dk/ og så kan du læse mere om det. En mulighed er også, at du kigger på det sammen med en fra din familie. Du skriver, at din far og dig har haft problemer og at I har haft kontakt med kommunen. Gad vide, hvordan det er nu og om det mon hjalp? Det lyder til, at I har haft det svært. For nogen kan det være rart at have en eller flere tætte i familien, som de kan ses og tale med, sådan så du har alene-tid med nogen fra din familie uden, at din far er der og hvor du bare kan være dig. Det kunne for eksempel være en bedstemor, moster eller faster, som du kunne være hos og ses med en gang imellem. Hvad tænker du om det? En mulighed kan være, at du spørger, om du må komme på besøg en dag eller om I skal lave noget sammen. Hvordan lyder det for dig? Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at tale mere om savnet til din mor eller om dit forhold til din far. Du vil være anonym, dvs., at vi ikke ved hvem du er, når du ringer. Det kan nogle gange være rart at tale med nogen, som ikke kender en. Det er godt og sejt, at du skriver herind. Børn og unge kan godt føle sig anderledes end andre på deres egen alder, fordi de mangler en stor ting i deres liv – nemlig deres mor. Det kan være smadder hårdt og man kan føle det så uretfærdigt, at man ikke længere har en mor, der er der. Måske kan det være en hjælp for dig at skrive dagbog, hvor du kan komme ud med alle dine tanker og følelser. Det kan være en måde at blive mere afklaret på i forhold til ens følelser og hvor man kan afløb for en masse, der fylder. Ville det mon være en hjælp for dig? Mange hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat