Brev

Modenhed, smøger og et fucked liv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Hvor er det bare godt, at du har skrevet herind. Jeg forstår godt dit brev og synes, du meget fint beskriver, hvordan du har det. Det er tydeligt, at du har oplevet nogle rigtig svære ting – og at du har brug for hjælp fra nogle voksne. Det må have været svært at gå rundt med alle de tanker alene. 

Det er helt naturligt at blive indelukket og miste lysten til at tale med nogen om, hvordan man har det, når man ikke har det godt derhjemme. Ligesom du fortæller. Men det er også rigtig vigtigt, at man får fundet modet frem og får fortalt, hvordan man har det. Det er du godt på vej til.

Jeg kender andre børn og unge, som har det på samme måde som dig. De føler heller ikke, at deres forældre eller andre voksne omkring dem ser dem -  på den måde, som de gerne vil ses. De føler også de er anderledes end dem i deres klasse. Og de føler, ligesom dig, at det skyldes, at de er mere modne end de andre. Så de begynder at ryge, drikke osv. Men nogle af dem fortæller også, at de gør de ting, for at vise de voksne, hvordan de har det. De prøver at vise, at de ikke har det godt – i stedet for at sige det. Kan du mon genkende det? 

Du fortæller om flere ting, der er svære i dit liv lige nu. Din far slår dig, din mor kan ikke passe på dig, og du føler dig sikkert ret alene uden voksne, der støtter dig. Mon der er nogen, der har lagt mærke til, at du har det skidt? Måske har din lærer talt med dig? 

Jeg tænker nemlig, at det vil være rigtig godt, hvis du fik talt med din lærer eller en anden voksen. Det kan være en af dine gamle pædagoger, en nabo eller måske en helt anden voksen, som du er tryg ved. Hvis det er svært at fortælle ansigt til ansigt, kan du måske skrive en mail eller vise den voksne dit brev og mit svar? 

 

 

Hvis der ikke er nogen voksen omkring dig, som du føler dig tryg ved, kan du få en bisidder fra os. En bisidder er en voksen, som kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen og fortælle dem, hvad der sker derhjemme. Kommunen kan nemlig hjælpe, så du kan få det godt derhjemme. Kommunen vil også kunne hjælpe din far, så han kan blive en god far for dig. Du kan læse mere om en bisidder her: https://bornetelefonen.dk/bisidder

Nu har du allerede været så sej at skrive herind og fortælle, hvad der sker derhjemme, og hvordan du har det. Derfor håber og tror jeg også, at du kan finde modet til at tale med en voksen eller få en bisidder fra os. Hvis du kunne tænke dig en bisidder, så ring til os på 116111. Så hjælper vi dig med det.

Jeg vil også opfordre dig til at læse på hjemmesiden LMS om cutting http://www.lmsos.dk/. Du kan også tale med nogle voksne derfra om, hvilken hjælp du kan få.

Mange hilsner og tanker fra Børnetelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat