Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mobning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Jeg kan godt forstå, at du er træt af det. Sådan er der desværre mange børn, der har det. Og det er ikke OK.
Skolen skal være et rart sted at være. Og man skal være søde ved hinanden.

Jeg synes, det er rigtig flot, at du skriver herind for at få hjælp.

Det kan være rigtig svært at forstå, hvorfor nogen vælger at mobbe. Jeg tror faktisk heller ikke altid, at personen der mobber, selv ved det eller tænker over det. Men ofte, kan det være fordi, at fællesskabet og stemningen i klassen, ikke er så god. F.eks. når man kan finde på, at mobbe og kalde hinanden ubehagelige ting.

Så det er faktisk både den der bliver mobbet, og den der mobber, der har brug for hjælp. Den der mobber har brug for hjælp til at stoppe det.
For det skal stoppes. Mobning er på ingen måde ok.

Du skriver, at du har sagt det til dine forældre og din lærer. Det synes jeg er mega sejt!

Men jeg vil sige til dig, at du skal sige det til din lærer igen. Eller dine mor og papfar, skal hjælpe med at sige det. For læreren skal hjælpe dig. Han/hun skal hjælpe til, at der ikke er mobning i din klasse.

Du skal fortælle ham/hende, hvordan du har det i klassen og hvad det får dig til at føle. Du kan måske vise ham/hende brevet her?
Din lærer kan måske lave nogle forskellige øvelser med jer i klassen, som kan hjælpe med at stoppe mobningen.

Hvis ikke det hjælper, at sige det til din lærer, er det en mulighed, at din mor og papfar, kan tale med skolelederen på din skole om, hvordan det er for dig i klassen, 

Du skriver, at din papfar hjælper dig lidt. Det lyder dejligt. Ville du mon kunne tale noget mere med ham, eller din mor, om det? Du kan jo også kunne vise ham/dem brevet her? 

Du skriver, at du ikke vil være den der bliver mobbet. Det kan jeg virkelig godt forstå. Og det skal du heller ikke være. Det skal stoppes nu.
Du er så sej, at du spørger om hjælp til, hvordan det kan stoppe.

De bedste hilsner fra
BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat