Brev

Mobbet Af Lillebror

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 11 år. Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor er det super sejt gået af dig, at du har fundet frem til Brevkassen og skrevet sådan et flot og velformuleret brev, når du ikke er mere end 11 år – godt gået. Når det er sagt, vil jeg med det samme springe næsten helt ned til bunden af dit brev. Du spørger nemlig, om du overhovedet har brug for hjælp. Ja, jeg mener absolut du har brug for voksen hjælp, til de oplevelser du beskriver. Du fortæller rigtigt meget om, hvordan din lillebror er overfor dig. Jeg kan godt forstå den behandling han giver dig, er hård for dig. Det er slet ikke i orden, at han opfører sig på den måde overfor dig. I dit brev fortæller du om, hvordan din mor har det, men hvordan mon dit forhold er til din far? Hvem af dem mon du taler bedst med om ting der er svære? Du beskriver, at du ikke har nogen voksne at tale med. Gælder det mon også i forhold til at tale med dine forældre? Jeg ved, at det er meget forskelligt hvordan børn har det med, at tale fortroligt med deres forældre. Alligevel spekulerer jeg på, om det er en ide for dig at prøve at tale med dem igen? Hvordan mon de vil reagere, hvis du viser dem dit brev herind til? Du har nemlig helt ret i, at selv om nogen vil sige, at det er små ting, hober en masse små episoder sig op, og kan blive til store og nogle gange uoverskuelige udfordringer. Uanset hvad andre mener, ændrer det ikke ved, hvordan du har det med din brors behandling af dig eller i det hele taget. Det kan være, at dine forældre ikke lige er helt sikre på, hvordan de bedst kan støtte og hjælpe dig. Samtidig tænker jeg også, at de måske kan have brug for et par råd til at hjælpe din lillebror. Hvis du kan vise dem dit brev herind til sammen med mit svar, kan de måske selv prøve at kontakte BørnsVilkårs ForældreTelefon på 35 55 55 57. Det er en telefonlinje lidt ligesom BørneTelefonen, men hvor de voksne kan ringe ind og tale med en rådgiver. Jeg bliver nemlig bekymret for dig, når du har været inde på nettet og læse om, at kaste op og spekulerer over at skære i dig selv. Jeg tænker derfor, om det ikke kun er din brors drillerier, der går dig på, eller om du måske også gå og tumler med andre problemer også? Du kan ikke få en anonym psykolog over nettet, men der er andre muligheder for at få en god voksen at tale med om problemerne. Har du tænkt på, at tale med din skoles sundhedsplejerske om, hvordan du har det? Det er ofte sådan nogle der er gode at tale med om forskellige problemer. Tit kan sundhedsplejerskerne også hjælpe med, at få kontakter til andre voksne der kan hjælpe børn den rigtige vej.  Du er selvfølgelig også meget velkommen til, at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og der fortælle en rådgiver om, hvordan du har det i din hverdag. Mange kærlige hilsner BørneBrevkassen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat