Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit tørklæde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Hvor er det synd for dig, at du skal opleve at voksne mennesker, som burde støtte dig, behandler dig på den måde.
Din moster mobber dig faktisk, og det er på ingen måde i orden.

Jeg tror dog ikke, at din moster tænker over, hvad det betyder for dig, når hun taler sådan til dig.
Uden at vide det tror jeg, at hun gerne vil have, at du vokser op som en “fri pige”, og måske tænker hun, at et tørklæde viser det modsatte. Forstår du? Men det selvmodsigende. For du har jo selv valgt at tage tørklædet på, og hendes onde ord prøver så netop at tage friheden til selv at vælge, fra dig.

Du kan måske prøve at spørge hende, hvorfor hun ikke kan lide, at du går med tørklæde, så I kan få en ordentlig snak om det.
Det er selvfølgelig meget at skulle stå med, når man kun er 12 år. Derfor er det vigtigt, at din mor bakker dig op, beskytter dig og hjælper dig med sådan en snak.

Jeg er helt enig med dig i, at det er meget unfair, at din mor ikke beskytter dig, og at hun ikke beder sin søster stoppe med at tale til dig på den måde.

Jeg synes, at du skal vise både din moster, din mor og også de andre, at du bliver rigtig ked af det.
Det er helt på sin plads at græde, når du bliver talt til på den måde. Som barn er det meget krænkende, når voksne taler grimt til én.
Det er ikke en svaghed at græde. Det er derimod en styrke at turde gøre det og vise, at det gør ondt, når din moster mobber dig, og når din mor ikke griber ind.

Og så synes jeg, at du skal sige til din mor, at du bliver rigtig ked af det, når hun ikke hjælper dig. Det kan nemlig nemt føles som om, hun er med til at mobbe dig, når hun ikke stopper det. Du kunne jo spørge din mor, hvorfor din moster ikke kan lide, at du går med tørklæde. Så kan du få en snak med din mor først. Kunne det ikke være rart, tænker du?

Dit hår ligner med garanti ikke hø, fordi du går med tørklæde. Det er nok noget, din moster siger for at skræmme dig. Hun tænker måske, at hvis hun fortæller dig om alle de dårlige ting ved at gå med tørklæde, så holder du nok op.
Men det er en helt forkert måde at gøre det på.

Der er ikke noget i vejen med, at hun taler med dig om det at gå med tørklæde, men hun skal ikke tale grimt til dig. Og hun skal slet ikke bestemme, hvad du skal og ikke skal. Det er kun dine forældre, der kan dét.

Jeg kommer lige til at tænke på, om der min er en grund til, at din mor ikke bryder ind?
Går hun selv med tørklæde?

Hvis hun gør, kan det jo være, at det i virkeligheden er din mor, som din moster taler til. Altså ikke direkte. Men nogle gange kan nogle mennesker godt finde på at sige ting højt til nogen, som de ønsker, at andre skal høre og gøre noget ved.

Kan det være, at din moster – ved at sige grimme ting til dig – på en måde skælder din mor ud?
Måske føler din mor, at hendes søster synes, at hun er en dårlig mor, fordi hun lader dig gå med tørklæde. Kan det være sådan noget?

Måske bliver din mor flov i situationen, og så ved hun ikke, hvad hun skal gøre. Derfor tier hun stille. Giver det mening?

Uanset hvad forklaringen er, så er det aldrig i orden at sige grimme ting til et barn, eller at lade andre sige grimme ting til et barn, uden at man griber ind. Jeg synes helt klart, at du skal tale med din mor om det. Og måske også din far, hvis ikke din mor lytter.

Hvis det er svært at tale om, så skriv et brev til hende. Du kunne eventuelt vise hende det brev, du har skrevet herind – og måske også mit svar til dig.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os på 116 111, hvis du vil tale mere om det.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat