mit liv var/er et helvede

Hej

jeg har det ikke godt med mig selv og på det sidste er det bare blevet værre og værre nå men her er min historie eller rettere sagt mit liv.

Jeg kan ikke huske så meget fra da jeg var helt lille men jeg husker at jeg havde det perfekt. Eller det er faktisk lidt meget løjn. Jeg var glad for min far og jeg elskede ham over alt men så blev alt et koldt helvede mellem vores familie.

Min mor og far skændtes og råbte og de slåsede jeg var knust selv da jeg var fire år vidste jeg hvad utroskab var. Jeg hørte flasker eller andre slags glas blive knust i stuen jeg kunne høre gråd råben og masser af løjne som jeg aldrig vil glemme.

En dag da jeg var alene med min far der hjemme blev vi sure på hinanden og han slog mig

jeg græd og han sagde i en stiv og meget hård stemme som jeg aldrig har hørt før at jeg ikke måtte fortælle min mor om det… og jeg har holdt det løfte.

Jeg havde glemt alt om det indtil for et par år siden. De blev skilt og jeg sagde altid at det var min skyld og jeg græd hver dag. Det var min del med skilsmissen nu til mobningen som er det der har drevet mig så langt ud.

Det startede i børnehaven jeg kan huske at jeg var meget følsom og meget sky så de begyndte at drille mig

først der gjorde jeg ingenting ved det indtil at de begyndte at skubbe sparke og slå mig. Til sidst blev jeg agressiv og jeg kan huske at jeg blev meget trist jeg havde kun to venner som jeg ikke ville miste for noget i verdenen

men der var en voksen som ville tage mi ud og se på dyr som jeg intresserede mig. Hun startede min kærlighed til dyr og jeg græd på mi fødselsdag på grund af at jeg ville miste alt det jeg havde bygget op på årene.

Da jeg kom i skole og fandt ud af at mine venner fra børnehaven var i samme skole og end da klasse som mig blev jeg over lykkelig. Men på grund af mobningen i børnehaven var jeg igen sky og turde ikke tale med nogen og så startede det forfra igen. Men voldsomere jeg blev meget trist og asocial men jeg var meget klog og jeg fik en kat som hed lille mis jeg elskede ham

det her er relevant senere i historien.

Hver dag kom jeg hjem og var trist. Jeg kan huske en dag hvor min mor havde drukket sig fuld og hun blev ved med at sige undskyld for at have givet os sådan en forfærdelig far men når jeg sagde at det var det ikke så sagde hun at hun ikke ville se på mig

jeg blev trist og gik op på mig og min lille søsters is kolde værelse hvor jeg græd. Jeg blev meget asocial og talte ikke med nogen

en dag slog min mor min søster.

Næste dag da vi kom hjem råbte hun efter os og spurgte hele tiden om hvem a os havde sagt til lærene at hun havde slået os. Jeg ved ikke om det var mig. De begyndte at mobbe mig om min far og hver sommer i to eller et år ventede vi på at han ville komme og hente os i et par timer og vi ville have det sjovt igen…sammen.

Det blev slemmere men jeg gjorde intet så flyttede vi ud til en anden by og vi havde glemt alt om min far men mobberne ville dagligt kalde mig en luder ,kælling ,so og idiot der er intet bandeord de ikke har kaldt mig og ingen slags sorger jeg ikke har haft.

Hver dag følte jeg mig syg

jeg mistede stille og roligt min lyst til at gå i skole hvor jeg nu følte mig sikker følte jeg mig jagtet.

I 2. klasse begyndte jeg at blive normal igen du ved jeg var ikke agressiv. Men mobningen stoppede ikke

hvis jeg blev trist elle følte mig truet gemte jeg mig på toiltet. Hver gang fandt lærene mi dog og der var en hjælpe lærer der ville tage mig med sig over på sit lille fine kontor og jeg fik varm kakao. Jeg var ked af det hver dag og jeg vidste jo ikke hvad jeg skulle gøre.

Min kat blev på et tidspunkt angrebet af en større kat mens jeg stadig kun var i 3. klasse jeg så det ske og vi ledte efter et telefon nummer til en god dyrelæge men da vi gik ud i min indkørsel var min kat skredet med kun et lille spor af blod tilbage. Igen havde jeg mistet noget dyrebart i mit liv.

Mobningen var slem og jeg blev til sidst så trist at jeg græd om natten og jeg ville gerne dø. Jeg skrev selvmords breve på bagsiden af opgaver som bare lå i en mappe med andre papirer…..tegninger jeg begyndte at interessere mig for tegninger og jeg tegnede og hørte rock musik istedet for alt det andet som alle andre på min alder.

Jeg var trist og en dag da vi lavede nogle opgaver så en lære at jeg sad og skrev noget på bagsiden af arket omkring en tegning af en meget sur og trist pige som var mig. Hun tog papiret og læste det da hun var færdig med at læse kiggede hun på mig med et mærkeligt ansigts udtryk

bare for jer der er nysgerrige over hvad der stod her er det der stod på arket : JEG HADER MIT LIV! MIN FAR ER DER IKKE FOR MIG MIN SØSTER HADER MIG OG JEG BLIVER MOBBET DAGLIGT……JEG VIL BARE NEDE DET HELE JEG VIL BARE DØ!. Det var alt sammen skrevet med stort skrift og dø var skrevet så mange gange det samme sted at det næsten kun lignede en krusse dulle.

Hun talte med mig om det og jeg blev sur på hende da hun siger at hun nok skal tale med alle i klasse om det. Tryk på alle fordi det gjorde hun og mobningen stoppede næsten

den er stadig ikke stoppet helt.

I fjerde kom der en dreng fra den en anden klasse og skulle i samme klasse som mig

min bedste ven N. fik os til at møde hinanden. Han havde en kæreste men jeg følte mig virkelig forelsket selv i den alder. Da de slog op et par måneder efter var han knust og jeg gjorde ham glad igen og vi blev kærester. Allerede før vi var kærester sov jeg hjemme hos ham og spillede masser af spil og hyggede os med slik. Hans familie var sjov og hyggelig og de syntes også at jeg var meget sød.

Han blev også mobbet. Jeg beskyttede ham og vi elskede hinanden vi er stadig kærester. En dag blev en pige der også blev mobbet sur på mig og vi skændtes hun fulgte efter mig. Den dag skulle vi alle sammen flytte en etage op til vores nye klasse værelse og jeg sad ude på gangen foran det ny klasse værelse og ville ikke spise eller tale og så kom hun ud af klasse værelset og begyndte at mobbe mig jeg sad bare der og holdt mit hoved med hænderne på en måde så hun ikke kunne se mine tårer. Men det hjalp ikke og mine tårer ramte bord pladen.

En af de andre mobbere en dreng sagde at hun skulle lade mig vare i fred fordi at jeg græd men hu hørte ikke efter. Selvom at vi er venner nu så tilgiver jeg hende det aldrig. Mobningen er næsten stoppet. Oh jeg glemte helt at jeg også blev mobbet der hjemme af nogen andre piger og en dreng. Jeg er venner med alle mobberne og hvis jeg ser nogen der bliver mobbet så hjælper jeg offeret.

Nu tilbage til min far.

For nyligt skrev han til ampten om at han ville have forældre myndighed og han skulle skrive til os en gang om ugen

jeg skrev til ham hvordan jeg følte det på email men han undgik mine spørgsmål som jeg stillede ham og han var så selv centreret i sine beskeder. Jeg sagde at vi ikke ville møde ham og han har ikke fået forældre myndighed heldigvis.

Han løj om alting til os han havde været utro i cirka hele mit liv og det var end da med mindst 15 kvinder han havde engang taget mig og min søster med op til en af dem i en hel weekend. Hun var larmende og meget voldsom. Vi fortalte min mor om det.

På et tidspunkt sidste år kom han ind ad døren og holdt min mor om munden mens mig min søster så på

vi råbte ad ham og min søster løb ind til mine naboer som tilkaldte vores 26 år gamle søster og jeg var frosset fast han flygtede. Jeg hader ham og far hvis du ser det her så håber jeg du forstår.

Jeg ved ikke om jeg er ved at få depression. Her er hvordan jeg har det : jeg er kronisk træt og nogen gange bliver jeg virkeligt svimmel . Nogen gange når jeg er alene så begynder jeg bare at græde og jeg føler ikke at jeg vil op til 7. klasse jeg føler mig ikke god nok og jeg føler mig slet ikke glad eller klar til det jeg føler mig afmotiveret og trist.

Min mor er blevet opereret mange gange samme med min 15 årige store søster som er handicapet. En dag fik min mor store mave smerter og sagde at hun bare havde brug for noget smertestillende og en smule søvn men min lille søster siger at hun skal ringe til en ambulance men jeg sagde bare at mor selv bestemte.

Min søster fik min mor til at ringe til at ringe til sin læge og han fik en ambulance der hen hvor vi bor. Hun blev kørt på hospitalet og et par timer senere ringer de til min 26 årige søster at der var gået hul på hendes mavesæk og at hun havde været tæt på at dø. Jeg beskylder stadig mig selv for næsten at have drabt min mor ved ikke at være enig med min lille søster.

Det var stort set det men der er meget mere som jeg ikke har fortalt om som gjorde mit liv hårdt

men ingen vil nogen sinde forstå med mindre de er de samme sko som mig.