Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit liv er noget lort!

Hej

Jeg er en pige på 14 år, som har det meget svært for tiden!

Min far er alkoholiker, min mor har fået en irriterende kæreste og nu er jeg blevet så ked af det over det hele så jeg ikke får lyst til at tage i skole.

Min familie og jeg har snakket med mange om det fx en ssp lærer fra skolen, en fra kommunen og andre…

Det hele handler om min far og hans drikkeri, men det er også rigtig meget min mors kæreste! Jeg kan ikke fordrage ham.

Det er ikke fordi jeg bliver mobbet eller drillet i skolen, men når jeg har det dårligt hjemme ville jeg heller ikke tage i skole. Jeg har tænkt rigtig meget over tingene og ved overhovedet ikke hvad jeg skal gøre mere?

Der var en dag hvor jeg havde fået min menstruation og jeg bare havde rigtig ondt i maven, men min mor sagde at jeg skulle tage i skole. Jeg havde bare ikke lyst fordi vi havde idræt og mange timer, og ingen af mine veninder ved at jeg har det, og så lod jeg som om jeg tog afsted og bagefter gik jeg ind i mit hjem da min mor var kørt..

Jeg fik rigtig dårlig samvittighed og vidste ikke hvad jeg skulle sige da hun kom hjem. Og hun blev rigtig sur på mig! Og jeg blev sindsyg ked af det.

Jeg har bare ikke lyst til at være her mere! Jeg synes jeg har alt for mange problemer i hverdagen, og jeg er ked af det hver eneste dag efter skole.

Hvad skal jeg gøre???? Hjælp.

Hilsen k

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej K

Tak for dit brev. Jeg kan forstå, at der sker mange ting hos dig lige nu. Du skriver, at du tænker rigtig meget over tingene. Du skriver også, at du ikke ved, hvad du skal gøre. Jeg kan sagtens forstå, hvis du nogle dage ikke har lyst til at tage i skole. De dage hvor man er ked af det, bekymret eller tænksom, kan det være svært at rumme andre mennesker. At gå i skole kan være sjovt, men også hårdt og energikrævende – især hvis man som du lige nu har meget at tænke over. Lad mig prøve at skrive, hvad jeg tænker, når jeg læser dit brev.

Ud fra dit brev tænker jeg, at du bor hos din mor. Er det mon rigtigt? Jeg ved ikke, hvor tit du ser din far? Oven i det skriver du, at din mor har fået en kæreste. Bor han mon hos jer? Du skriver, at du ikke kan fordrage ham. Jeg tænker på, om det er noget bestemt han gør eller siger, som irriterer dig?

Jeg ved ikke, om du har talt med din mor om det? Det kan være svært, når der lige pludselig kommer nye mennesker ind i ens liv. Nogle gange handler det måske mere om situationen end om personen. Her mener jeg, at det måske ikke handler så meget om, hvad din mors kæreste gør eller siger. Måske handler det mere om, at han skal til at være en del af din familie. Og hvad betyder det for dig - og for din mors og din tid sammen? Jeg tænker i den forbindelse, om du har fortalt din mor, hvordan du har det med, at hun har fået en kæreste? Jeg tror, det er vigtigt, at I får snakket om, at det kan være svært (hvis det altså er sådan, du har det). Det er vigtigt for mig at sige højt til dig, at der ikke er noget forkert i at være irriteret, ked af det, sur – eller hvad man nu er – på en forældres kæreste. Jeg tænker tværtimod, at det kan være svært at undgå ikke at blive påvirket, når der sker noget nyt med ens familie. At din mor får en kæreste, betyder noget for hende, men det betyder jo også noget for dig. Mon du forstår, hvad jeg mener her? Måske kunne du og din mor aftale en dag (gerne en fast dag), hvor I to laver noget sammen. En dag, hvor I bare er jer to og har mulighed for at tale med hinanden, lave noget hyggeligt sammen...mon du har mod på at foreslå det til din mor? Måske kan det gøre det nemmere for dig i forhold til at skulle forholde dig til din mors nye kæreste - og de andre tanker og følelser du tumler med?  

Du fortæller, at du fik dårlig samvittighed en dag, du ikke tog i skole. Især fordi du ikke vidste, hvad du skulle sige til din mor. Det er aldrig rart, at gøre noget, som man ikke har det godt med, og ikke kan fortælle.  Situationen med dårlig samvittighed fortæller mig dog også, at du er en pligtopfyldende og ansvarsfuld pige, der derfor har det dårligt med ikke at fortælle din mor, hvad du laver.

Ved din mor, at det var pga. menstruation og idræt, at du ikke havde lyst til at tage i skole? Jeg ved ikke, hvad der sker til idræt fx i omklædningsrummet, men jeg forestiller mig, at det kan være svært at skulle skjule, at man fx har et bind på. Jeg ved, at der er rigtig mange piger, som har det ligesom dig omkring menstruation. Jeg forestår godt, hvis det kan give ondt i maven. Jeg tænker, om der ikke er andre i klassen, som også har fået menstruation? Det kan være svært, hvis man er den første (også hvis man er den sidste). Måske er der andre af pigerne fra klassen, der er i samme situation som dig? Så tror alle, at de er de eneste, men i virkeligheden ser billedet måske helst anderledes ud. Måske er det også noget, du kan tale med din mor om. Hvordan du kan få det bedre med at have idræt. Du skriver, at hun blev rigtig sur på dig, da hun fandt ud af, at du ikke tog i skole. Og at du blev sindssyg ked af det. Hvis hun får hele din forklaring, vil hun måske reagere anderledes?

Generelt tænker jeg, at det kunne være godt, hvis du kunne tale med hende eller en anden person, om det her med ikke at have lyst til at tage i skole og hvordan det kan bliver bedre. Det lyder for mig til, at det ikke handler så meget om selve det, der sker i skolen. Du skriver fx, at du ikke bliver mobbet. Jeg bliver nysgerrig på, hvordan det er at gå i din klasse? Har du fx nogle lærere, som du godt kan lide? Føler du dig tryg sammen med de andre i klassen?

Hvis man har mange tanker eller problemer, der drøner rundt i hovedet som fylder og forstyrrer, så kan det være svært at koncentrere sig om det, man plejer at gøre. Altså fx at gå i skole, læse lektier, mødes med venner, gå til noget i fritiden osv. Her tror jeg bare, at det er vigtigt, at du alligevel kommer af sted. Nogle gange kan det måske ligefrem hjælpe at mødes med nogen, fordi det kan få tankerne til at forsvinde for en stund, fx hvis man kommer til at grine med nogen, eller oplever noget uventet. Jeg ved ikke, om du kender til det? Altså at blive overrasket over noget, og glemme sine tanker eller bekymringer for en tid. Det kan være et rart pusterum. Forstår du, hvad jeg mener med det?

Jeg tror som sagt, det kunne være en god hjælp for dig, at få talt med nogen om de tanker, du gør dig. Det kan være din mor, en veninde eller en anden person, du føler dig tryg med. Hvem mon du har lyst til at tale med?  Det kan også være en af rådgiverne på BørneTelefonen eller Chatten. Det er jo netop, det vi skal bruge til: At du og andre kan sige jeres tanker højt til en voksen, som lytter. Kan man dele sine tanker eller problemer med andre, så bliver de nogle gange lettere at bære.

Jeg håber, du har lyst og mod på at ringe ind til os.

De bedste hilsener

BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat