Kære dreng på 13 år
Først vil jeg sige til dig, at jeg er rigtig glad for og lettet over, at du har haft lysten til at skrive ind til os. Jeg kan forstå på dig, at du er begyndt at lade være med at fortælle din mor, hvordan du har det, og at du heller ikke snakker med din far, fordi du er bange for at gøre ham mere ked af det. Jeg tænker, at det må være ekstra svært, når du har det skidt og ikke kan dele det med dine forældre.
Derfor er det også sejt, at du her skriver, at du har det skidt lige nu. Man kan sige, at dit brev er første skridt til, at du kan få det bedre. Jeg vil forsøge at fortælle dig, hvad jeg tænker om dit brev og din situation både mht. dine forældre og deres kærester, til din skole og venner og til de tanker, du har lige nu om dig selv og dit udseende.
Jeg ved ikke, om du bor hos din far eller mor for tiden? Når du fortæller om dine forældre, så får jeg det indtryk, at du føler dig overset eller glemt. Er det sådan, du har det lige nu? Du skriver, at du tror, at ingen elsker dig. Det er nogle meget hårde ord, og jeg kan godt forstå, hvis du får en følelse af ikke at kunne klare mere, når det er sådan nogle tanker, du går rundt med.
Først vil jeg sige, at jeg tror, det er vigtigt, at du får fortalt din far og mor, at du har det skidt. Du skriver, at din mor tror, at alt er godt. Jeg tænker, at det vil hun måske blive ved med at tro, hvis ikke du får sagt højt, at du har brug for at snakke med hende. Hvad tror du, din mor vil sige, hvis du fortæller hende om din skyldfølelse og om, hvordan du har det lige nu i din klasse? Jeg ved ikke, om du har lyst til at fortælle hende, hvad du skriver til mig her? Jeg kan godt forstå, hvis det er svært, især når du oplever, at hun prioriterer sin kæreste højt. Måske kunne du spørge hende, om I to kunne lave noget sammen en dag uden din mors kæreste. Kunne det være en mulighed?
Med hensyn til din far, så kan jeg forstå på dig, at han har sine egne problemer for tiden, og at det er svært for dig at snakke med ham, fordi du er bange for at gøre ham ked af det. Det er hårdt, hvis man har det svært og samtidig føler, at man er til besvær. Jeg ved ikke, om det er sådan, du har det med din far lige nu? Jeg kan godt forstå, hvis du ikke vil bekymre din far, men han er den voksne af jer to, og han bør vide, at du er ked af det. Hvis du har lyst, tænker jeg, at det måske også kunne være en hjælp, hvis I kunne lave noget sammen bare jer to. Det behøver ikke at koste noget. Det kan være en cykeltur eller at handle og lave aftensmad sammen. Hvad tænker du om mit forslag her?
Når jeg læser dit brev, får jeg det indtryk, at du går rundt med en masse tanker, som du ikke har fundet nogen, du kan dele med. Jeg tror derfor, et godt sted at starte er at finde frem til en eller flere personer, som vil lytte til dig. Det kan være dine forældre, men det kan også være andre personer, som du har tillid til. Kan du komme i tanke om nogen? Det kan være en bedsteforælder, eller måske en lærer. Husk, at der sidder rådgivere klar på BørneTelefonen til at lytte og snakke med dig. Telefonen og chatten har åben på hverdage mellem kl. 11 og 23 og i weekenden mellem kl. 11 og 19.
I forhold til venner og mobning, så kunne jeg godt tænke mig at høre mere om, hvad folk mobber dig med, og hvem der mobber? Du skriver, at du på et tidspunkt fik en masse bemærkninger, og at folk mobbede dig, fordi du begyndte at tage på. Er det stadigvæk din vægt og udseende, som bliver kommenteret? Hvordan har du det mon i din klasse nu?
Det kan være meget ødelæggende for ens selvværd og humør, hvis man føler sig uønsket. Mobning og det, at man føler dig alene uden venner, er noget, som unge og børn tit nævner, når de fortæller, at de har det skidt. Jeg skriver det til dig, fordi det måske kan hjælpe dig til at forstå, at der er gode grund til, at du synes det hele er svært lige nu.
Det er vigtigt, at man føler sig tryg og ønsket i sin klasse. Jeg tænker også, om der mon er andre i din klasse, som føler sig uden for... For mig at se er det vigtigt, at du og dine klassekammerater straks får hjælp af voksne til at få det bedre med hinanden i klassen. Det er bare ikke altid, at de voksne ser, hvad der sker mellem jer, og derfor kunne det være en start, hvis du har mod på at snakke med en lærer. Det kan også være, at din mor kan hjælpe dig med at snakke med en lærer, så der kommer større fokus i din klasse på, at alle trives. På vores hjemmeside har vi forslag til, hvordan din klasse sammen med fx din klasselærer kan arbejde med trivsel i klassen. Hvis du har lyst, kan du fortælle det videre til din lærer eller vise hende/ham dette link: Børns Vilkårs SkoleTjeneste.
Jeg ved ikke, om din ven allerede er flyttet? Du skriver, at du næsten ikke kommer til at se ham mere. Skal han mon flytte langt væk? Selvom det ikke bliver det samme, nu hvor han ikke skal gå i din klasse mere, så kan I måske stadigvæk lave nogle aftaler og ses fx i weekenden? Måske kunne I lave noget sammen i sommerferien? Hvis du er glad for jeres venskab, så sig det højt til ham. Jeg kan godt forstå, at du er ked af, at han skal flytte, men for mig at se, kan I stadigvæk forblive venner. Det gælder om at holde fast og prioritere tid med de personer, som gør dig glad.
Jeg håber, du kan bruge nogle af mine forslag, så du kan få det bedre derhjemme og i skolen.
Jeg sender dig en masse gode tanker.
De bedste hilsener,
BørneBrevkassen
