Mit liv

Kære bb

Mit liv startede sådanne her:

Det startede med at min mor bliv gift med min far. De fik så min storesøster, og 6 år sener så mig og min tvillingebror. (Det skal lige siges at jeg er en pige på 13 år)

Min mor og far blev så skilt da mig og min bror var 6 blev min mor og far skilt. Min far har altid haft et meget stort temparamant, så da min de blev skilt gik det udover min storesøster.

De skændtes når vi var der ude. Han gav hende ikke madpak med i skole, låste hende inde på værelset og sådanne noget. Da min storesøster blev 12 flyttede Hun hjem hos min mor og kom aldrig ud til ham igen.

Da mig og min bror så blev 10 år startede hele dramaet for os. Han begyndte at råbe af os, kigge alle beskederne igennem på min telefon, han tog også vores telefoner og gemte dem i et skab.

Han rejste meget til et andet land og fandt flere kærster dernede som vi så skulle Skype med hver aften en, efter en.

Da jeg så gik i femte klasse fik han mig til at ringe til han (jeg var hjemme hos min mor) og så skulle jeg så sige at han skulle hente mig. Han hentede mig så og min mor og min far blev rigtig uvenner, men det endte med at jeg kom med ham hjem (som at jeg ikke ville)

han pressede mig til at sige til min skoleinspektørinde at jeg blev slået.af min mor (HVILKET AT JEG ALDRIG ER BLEVET, JEG ELSKER MIN MOR OVERALDT)

Jeg besluttede mig så at tage hjem til min mor den dag for at sige undskyld, så da han hentede mig sagde jeg at jeg blev til at min mor hentede mig. Da jeg kom hjem til min mor begyndte jeg at græde så meget jeg var så ked af det det var jo ALDRIG MIN MENING ! Man min mor ringede så til skoleinspektørinden og sagde at jeg ikke mente noget af det.

Det blev heldigvis lagt til sidde, men jeg har det stadig så dårligt med det kan bare ikke tilgive mig selv selvom at min mor har tilgivet mig forlængst ! Mig og min bror er bare så bange for ham!!

Sidste år kom vi så ind i statsamtet (som vi havde været en gang før) Det endte så med at vi ikke skulle besøge min far mer ! Det var den bedste følelse jeg nogensinde har haft!!!!

Nå men min mor finder så nogle år efter en anden denne gang rigtig sød mand!! Vi endte med at flytte over til ham, i et mega fedt hus. Alt var perfekt! Lige indtil at hans ene søn dør i en bil ulykke. Han forandrede sig fuldstændig fra den altid søde og smilene til den lidt gnavne og sure.

Lige siden at min far begyndte at skælle mig og min bror ud har jeg haft mange selvmordstanker og faktisk også skåret i mig selv. Hvilket at jeg slet ikke har lyst til mere. Det skal også lige siges at jeg har et utroligt gode forhold til både min bror og storesøster.

Nå men mig og min bror flyttede så skole i starten af 6 klasse. I 6 klasse blev jeg lidt moppet af én pige (som heldigvis er gået ud af skolen nu) Kunne faktisk godt tænke mig at snakke med en psykolog som min storesøster også gjorde, men hved ikke hvordan at jeg skal sige det til hende.

Har du et tip til hvordan at man kan “rydde op i sin hjerne” altså lade vær med at tænke på de gamle ting.

Kh. Mig