Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit liv..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M

Mange tak for dit brev. Det lyder som en svær situation, I står i hjemme hos dig og din familie. Det lyder også som om, det er rigtig mange ting, du har oplevet mellem dine forældre, det kan jeg godt forstå er svært for dig at forholde dig til. Jeg vil i mit svar til dig prøve at skille de problemstillinger lidt ad, som du beskriver, det håber jeg er okay?

I forhold til at dine forældre har været hinanden utro, så tror jeg, at det vil være en god ide for dig, hvis du kan lægge det fra dig. Det tror jeg, fordi der ind imellem foregår ting mellem to voksne, som kan være svære for børn at forstå, og det skal børn som sådan heller ikke. Når voksne byder hinanden sådan noget som utroskab, kan der være mange årsager til det, årsager som kun de kender, og som derfor også bør være noget, de løser indbyrdes og uden at involvere deres børn. Tror du, at du kan lægge dette til side som noget, der er mellem dine forældre, og som ikke påvirker deres kærlighed til dig?

Det er godt, at din mor nu er kommet på afvænning, måske vil det på sigt give jer mulighed for at skabe et tillidsvækkende forhold til hinanden igen, og kan det tænkes at din fars begyndende drikkeri og dårlige humør også ændres i takt med at din mor får det bedre? Det håber jeg.

Når du skriver, at du ikke får kærlighed nok, så bliver jeg rigtig trist på dine vegne, for kærlighed er noget af det vigtigste for børn at få og mærke igennem deres opvækst. Det er så flot, at du formår at skrive det til BørneBrevkassen, ville du mon også kunne fortælle din far eller måske din gamle klasselærer, hvordan du har det? Jeg spørger dig om det, fordi selv om voksne har deres eget at slås med, så er det også sådan, at når de bliver klar over at børn har det svært, så vil de gøre rigtig meget for at hjælpe dem til at få det bedre igen. Hvordan synes du mon det lyder?

Det er vigtigt, at du ikke går og tumler med alle de ting alene, jeg tror at dine søvnproblemer kan løses eller i hvert fald mindskes, hvis du får den ro, du har behov for og får delt dine tanker med en voksen i din nærhed, det vil være alt for svært for dig at løse alle de ting helt alene.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd til at gøre hverdagen nemmere for dig, men jeg vil også sige til dig, at du altid er velkommen til at skrive herind igen, lige som du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til Chatten via vores hjemmeside, der sidder altid nogle dygtige rådgivere, som gerne vil tale eller skrive med dig.

Mange kærlige hilsner til dig fra BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat