Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit Køn

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige dreng

Tak fordi, at du har skrevet til os. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil være glad, og at det er svært at være glad, hvis du føler, at du hellere ville være en pige.

Når du skriver at du føler, at det er meningen at du skal være ligesom en pige, og at du altid har det sjovere sammen med pigerne, og forstår dem mere, så får det mig til at tænke at det kan handle om to ting:

At du måske spekulerer på, om du er transkønnet eller transperson. Det betyder, lidt enkelt sagt, at man føler, at man er født i en krop eller med et køn, som man ikke ”føler sig som”.
 At du er en  dreng, som bare foretrækker kvindeligt selskab. Lige som nogle piger har det bedst med drengevenner. Det er mit indtryk, at drenge, som har god kontakt til deres feminine sider, oplever en stor tryghed når de hænger ud med piger.

Jeg ved ikke, hvilken af de 2 muligheder der er den rigtige. Eller om der er en tredje. Mon du har svaret?

Når du spørger om der er "en løsning", så kunne det måske kønsskifte du tænker på? Jeg ved jo slet ikke, om det er dét du hentyder til. Men hvis det er noget du går og spekulerer på, så vil jeg lige henvise til en side som sexlinien.dk har lavet til unge, om hvad det vil sige at være trans. Og hvordan det er, hvis man overvejer at skifte køn. Måske kender du den allerede? http://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/trans.aspx

Man kan også sagtens være transkønnet, uden at have lyst til at skifte køn. At være transkønnet betyder bare, at man ikke kan eller vil følge kønsnormerne så firkantet. Men at man har behov for, at definere sin egen kønsidentitet. Enten som noget usynligt man bærer indeni, eller mere udvendigt, ved fx at klæde sig anderledes end det "almindelige drengede". Det har altid været sådan, at der har været drenge og piger, som ikke har haft det godt, i den kønsrolle samfundet siger er "den normale". Nogle steder i verden og i nogle tider, har det været let at bryde ud af normaliteten. Imens det andre steder og i andre tider har været svært, eller ligefrem ulovligt.

Du fortæller, at din familie er meget religiøs. Religion betyder for nogle, at man vælger at leve sit liv efter nogle faste (måske skrappe) regler – der kan fx være nogle bestemte, stive kønsroller. Jeg gætter på, at det er noget du genkender fra dine forældre? Jeg bliver bekymret over, at du går og frygter at blive smidt ud eller noget der er værre. Det kan nogle gange være svært for forældre at forstå, hvis deres børn ikke ligner dem. Måske forstår de simpelthen ikke, at man kan føle som du gør?

Snart er du myndig, og gammel nok til at flytte hjemmefra i god ro og orden - men skulle det ske, at dine forældre inden da beslutter at tvinge dig til at flytte, eller hvis de truer dig på anden vis, så skal din kommune hjælpe dig med at finde en bolig et andet sted. Hvis det på et tidspunkt skulle komme så vidt, at du føler dig i fare eller bliver hjemløs, så henvend dig med det samme til din kommune og sæt dem ind i det.

I første omgang tror jeg, at du kunne have stor glæde af, at tale dette grundigt igennem med en voksen, pålidelig person. Hvordan tror du, at det ville være at få sat flere ord på de ting du føler, og blive mere klar over, præcis hvad der sker indeni dig?
Er der sådan en person i dit liv som du kunne få en god snak med?

Hvis du ikke kender nogen voksne, som du har den tillid til, så er du er meget velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen igen, på telefon 116 111 eller på chat/sms. Vi vil gerne snakke med dig, og give dig støtte til den proces du er i. Vi kan også rådgive dig, hvis dine forældre truer med at smide dig ud.

Mangler du specifik viden om kønsidentitet og transkønnethed kan du kontakte LGBT foreningen. Du kan e-maile til dem eller ringe – læs mere her http://lgbt.dk/radgivning/ungdomstelefonen/

Jeg håber meget, at mit svar har hjulpet dig lidt foreløbig. Du lyder som en stærk person, der er god til at lytte til dig selv. Hold fast i det!

De kærligste hilsner fra BørneTelefonen

 

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat