Kære pige på 17 år,
Du skriver allerede i begyndelsen af dit brev, at du er ret dårligt til at formulere dig. Og derfor føles det vigtigt for mig at gøre det tydeligt, hvor fint, du faktisk udtrykker dig. Når jeg læser dit brev, bliver det klart for mig, at du kæmper med flere ting i forhold til din familie, og i forlængelse dit liv.
Jeg forestiller mig, at de vanskeligheder du fortæller om i forhold til din mor føles svære, når du samtidig har en oplevelse af, at dit forhold til din familie altid har været lidt dårligt.
Det er så utroligt svært, når vi har det svært sammen med de mennesker, der burde give os tryghed og styrke.
Det kan føles tungt, når ens forhold til sin familie er dårligt eller usikkert. Der er flere børn og unge, der beskriver, hvordan udfordringer med familien giver en følelse af livets udfordringer generelt fylder meget mere end de ellers ville. Og at det efterlader en følelse af ensomhed. Jeg ved ikke, om denne følelse af ensomhed, eller manglende overskud er noget, du kan genkende?
Du skriver, at skænderierne mellem dig og din mor ender ret ekstreme og voldsomme. Det lyder rigtig ubehageligt. Og jeg forestiller mig, at det gør det svært og usikkert at skulle snakke sammen helt generelt?
Det er ikke meningen, at du skal have det sådan her, og du har ret til omsorg og tryghed og at blive behandlet med respekt.
Du har ret til, at dine forældre passer godt på dig, og det betyder, at de skal sørge for, at du har et godt og trygt liv.
Det betyder også, at det er din mor, der skal tage ansvar for, hvordan jeres skænderier udvikler sig.
Den måde du skriver på, når du fortæller, at du også har været voldelig overfor din mor efter, at hun har været det overfor dig, efterlader mig et indtryk af, at du udmærket godt ved at vold aldrig er en løsning. Og at du godt ved, at ens egne fejl ikke kan undskyldes på baggrund af andres handlinger.
Det viser mig, at du er en stærk pige, der gerne vil behandle dig selv og andre med respekt.
Og selvom, det er en virkelig god ting, er det vigtigt for mig at understrege, at det er din mor, der har det primære ansvar i jeres skænderier, og i jeres forhold generelt.
Jeg kan godt forstå, hvis du tænker, at du alligevel snart er 18 år og at det derfor måske ikke føles relevant for dig at få hjælp til at forbedre din situation hos din mor.
Men jeg kunne rigtig godt tænke mig for dig, at du ikke skulle bruge din tid på kun at vente til, at du kan flytte væk fra din mor. Og jeg forestiller mig også at på trods af, hvordan jeres forhold er lige nu, og hvordan det har været førhen, at det kunne være en virkelig god ting, hvis alt det kunne ændre sig.
Jeg overvejer, om det kunne være en mulighed, at du fortalte din mor, hvor ondt det gør, når I bliver uvenner? Jeg ved ikke, hvordan du tænker, det ville være at snakke med hende om, hvor meget det faktisk fylder?
Jeg kan sagtens forstå, at det muligvis kan gøre dig usikker at skulle snakke med din mor.
Hvis du tænker, det er lidt svært at tale med din mor alene, kan en anden voksen måske hjælpe dig med snakken. Måske din far? Eller et andet familiemedlem, eller en anden voksen, du stoler på? Det kan også være en god veninde eller hendes mor eller far?
Men, hvis du oplever, at det slet ikke er en mulighed at snakke med din mor, findes der heldigvis andre muligheder, du kan tage fat i.
Du kan prøve at google din kommunes navn og ‘anonym rådgivning for unge’. Så finder du nummeret på kommunens rådgivning for unge. Her kan du fortælle om din situation. Så kan kommunen fortælle dig om de muligheder, du har for hjælp. Som sagt: Du har behov for – men også ret til – hjælp, så du kan få det bedre, og at du har ret til ikke at tilbringe dine næste måneder i et usikkert miljø. Du har ret til at blive beskyttet mod vold.
Du har vist en styrke ved at skrive herind. Den styrke håber jeg, at du kan finde frem igen. Jeg håber, den kan give dig mod til at få ændret din situation nu, og muligvis lukke din mor eller en anden voksen ind. Det er vigtigt, at du finder nogen, der kan støtte dig, så du ikke skal føle dig alene med dine følelser og tanker.
Du er også altid velkommen til at kontakte os igen. Du kan også ringe, sms’e eller chatte med os på BørneTelefonen på: 116111.Det er gratis og anonymt.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
