Kære pige på 16 år
Du skriver, at du har talt med din mor, der mener, at du ”bare” er teenager. Det er jeg ikke enig i. Som teenager kan man sagtens være ekstra følsom, men en teenager skal ikke gå rundt og være ked af det hele tiden! Det skal der gøres noget ved. Når jeg læser dit brev, lyder det til, at der er to ting, som fylder ekstra meget: 1) Forholdet til din mors kæreste og 2) Dit selvværd. Derfor har jeg valgt at inddele mit svar i 2 dele, selvom jeg godt ved, at tingene hænger sammen.
1. Du skriver, at du hader din mors kæreste. Har du altid gjort det, eller er der sket noget, der har fået dig til at ændre holdning til ham? Når jeg læser, hvad din mors kæreste kan finde på at sige til dig, tænker jeg, at han har brug for at lære at tale ordentligt. At ønske andre døde er ALDRIG noget, der er ok at sige. Mon han ved, hvor ked af det, det gør dig?
Ofte kan det virke rigtig godt, hvis man tager en snak, når man ikke er uvenner. På det tidspunkt er man nemlig mest parat til at lytte. Nogle gange kan et brev også være en god "starter", hvis man sørger for, at man får skrevet, hvordan man har det. Måske har du mod på at give et brev til din mors kæreste? Du kan fx skrive: "Jeg håber, du vil læse mit brev - for jeg har så meget, jeg gerne vil tale med dig om. Måske ved du det ikke, men jeg er rigtig ked af, at vi ikke kan tale pænt til hinanden..". Du kan også skrive om de ting, som du synes er ok og måske savner du det?
Du kan også overveje, om du hellere vil tale med din mor igen. I sidste ende er det nemlig hendes ansvar at sørge for, at du har det godt derhjemme - og så længe du og din mors kæreste ikke kan tale ordentligt sammen, har du det ikke godt. Hvis din mor slet ikke forstår dig, vil jeg anbefale dig at fortælle det til en tredje person, der kan hjælpe dig med at få din mor til at forstå, at du har brug for hendes hjælp.
2. Når man tænker grimme tanker om sig selv, har man brug for noget hjælp, så man kan få det bedre. En hjælp, hvor man ikke skader dig selv. Desværre kan det være svært at vende et ”dårligt” mønster alene, fx hvis man er begyndt at skade sig selv. På alle skoler har man en psykolog, som man kan få lov til at tale med. Det kan ofte bare være et par enkelte samtaler, som kan hjælpe en på rette vej igen. Det vigtigste er, at man får hjælp så hurtig som muligt, så man kan stoppe med at skade sig selv og stille og roligt lære at acceptere sig selv, som den, man er. Du er nemlig lige så skøn, som dine klassekammerater. Hvis du tænker, at en psykolog kunne være en ide for dig, kan du starte med at tage en snak eller skrive med din lærer.
Jeg håber så inderligt, at mit svar har givet dig troen på, at tingene kan blive anderledes, men det kræver, at du tør bede om den hjælp, som du har ret til.
De varmeste hilsner
BørneTelefonen
