Miste kontakten til min mormor?
Brevet er redigeret af hensyn til barnets anonymitet. Rådgiveren har læst hele brevet.
Hej Brevkassen
Min familie bor lidt forskellige steder i landet,
jeg har bl.a. Min mormor og hendes kæreste, som bor ca. Tre kvarter væk fra mig. Da jeg var lille havde jeg et fantastisk forhold til min mormor, og hun havde også et skønt forhold til resten af mine kusiner og fætre, plus min storebror (6 år ældre end mig).
For 2,5 siden fik min bror konstateret kræft, og for mig var dette selvfølgelig svært, samt for resten af min familie!
Igennem hele forløbet har min mormor bare slet ikke været der for mig, jeg forstår fuldt ud at det er min bror der er syg, og at hun skal støtte ham!
Fra start af dette sygdomsforløb har jeg næsten været usynlig for hende, sådan føler jeg ihvertfald, allerede fra da min bror bliver indlagt første gang uden at vi ved præcis hvad han fejler, og jeg derfor ringer til min mormor og spørger om hun ikke vil hente mig, så jeg kunne sove hos hende og være tryg.
Denne dag da jeg snakkede med hende, svarede hun om jeg ikke kunne tage hjem til min bedstemor, da det jo var lige så trygt. Denne episode ramte mig virkelig meget, og jeg endte selvfølgelig hos min bedstemor, hvilket har styrket min bedstemors og mit forhold helt vildt!
Men for mig var dette den første “afvisning” fra min mormor, og der har kun været flere igennem årene. Hun ringer ofte til min bror og høre hvordan han har det, sender ham penge, plus hun skriver ofte til min mor og spørger hvordan han har det, men mig spørger hun aldrig ind til.
Jeg har en gang i dette forløb oplevet at hun satte tid af til mig, hun tog mig med på storbystur og overnattede på hotel, samt shoppede. Dette var en skøn tur, og jeg blev så glad da hun endelig satte tid af til mig, men alligevel brugte hun det meste af tiden på og snakke om min bror…
Det er virkelig vigtigt for mig og pointere, at det ikke er fordi at jeg ikke ønsker at hun skal være bekymret osv over min bror, det er mere det at hun “glemmer” mig.
Jeg har haft snakket med min terapeut om det og hun siger at hun tror at min mormor er ved og miste mig helt, hvis hun ikke snart ser hendes fejltagelser.
Min mor har prøvet og snakke lidt med min mormor om hvordan jeg har det, men hun har ikke en fuld forståelse for det (altså min mormor).
Alle disse dårlige episoder, har ført til aftener hvor jeg bare har sat på mit værelse og grædt, fordi jeg føler mig forrådt, tilsidesat samt føler jeg at jeg har mistet min mormor.
Jeg har nok ærligt en inderlig vrede på hende, over alle disse episoder, og derfor har tanken om at droppe kontakten til hende også strejfet mig. Jeg har tænkt scenariet, omkring at droppe kontakt, igennem mange gange, men det er jo svært når man mødes til fødselsdage med familien, julefrokoster osv.
Jeg har haft snakket med mine forældre om dette, og de ved godt hvor meget det går mig på. De kan sagtens se hvad jeg mener, og har set hvordan hun har tilsidesat mig, men også De har svært ved og se hvad der kan gøres ved det andet end og snakke med hende (hvilket min mor jo har prøvet)
Jeg aner ærligt ikke hvad jeg skal gøre, jeg har overvejet at fortælle hende præcis hvordan jeg har det, men har virkelig ikke på fornemmelsen at hun vil forstå min situation.
Har I en ide til hvad jeg kan stille op?
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.