Kære dreng på 18 år!
Lige umiddelbart undrer jeg mig over dine forældres adfærd med hensyn til at tage dine ting. Gad vide, hvad deres hensigter er?
Du er nu 18 år gammel og har ting, du selv har betalt for. Du er som 18 årig myndig og har dit eget forsørgelsesgrundlag i form af SU, lærlingeløn eller andet., De ting, som du køber for dine egne penge, er din private ejendom og nej, de ting må dine forældre ikke tage fra dig.
Jeg bliver lidt nysgerrig med hensyn til, at dine forældre faktisk igennem flere år har kunnet finde på at tage dine ting fra dig.Jeg bliver lidt nysgerrig med hensyn til, at dine forældre må have haft en mening med det. Ville de mon straffe dig for noget, du havde gjort? Tænkte de måske, du ikke kunne passe godt nok på dine ting? Eller var der andre grunde til, at de gjort det? Har de mon på noget tidspunkt sagt noget til dig om dette?
Da du var barn og under 18 år havde dine forældre et ansvar for at passe på dig og sikre, at du havde det godt og klarede dig godt med hensyn til skole, venner og familie. Dén gang kunne de bestemme over dig ud fra, hvad de mente, kunne være godt for dig og i et vist omfang også bestemme over din økonomi. Jeg kan høre, dine forældre dén gang gjorde nogle ting, som du undrede dig over.
Nu, hvor du er 18 år og myndig har du i høj grad ret til at spørge ind til, hvorfor dine forældre vælger at gøre, som de gør, i forhold til dig. Og du har ret til at sætte nogle rammer for, hvad der er okay adfærd i forhold til dig og hvad der ikke er okay adfærd i forhold til dig. Det er muligt, at dine forældre har opbygget nogle uvaner i forhold til dig, som de skal aflære igen og dét kan de få hjælp til, ved at du siger til dem, hvad der dur for dig og hvad der ikke dur for dig.
Det er måske nyt for dig at markere dig i forhold til dine forældre og måske har du brug for at forberede dig til sådan en snak. Dét, tænker jeg, mange unge kender til.
Du kan overveje, om det vil være lettere for dig at tale med een af dine forældre frem for at tale med dem begge på een gang. Selvom vi har to forældre, kan det fint være sådan, at vi taler bedre med den ene af vores forældre frem for den anden. Vi er jo forskellige mennesker - også i vores familier.
Du kan overveje, om der andre i din familie eller udenfor din familie, som du vil kunne tale med om dette - måske har du søskende, som oplever det samme, som du oplever? Så kunne I måske støtte hinanden. Min pointe er, at det er okay at finde en person, der kan bakke dig op og være din sparringspartner, når du tager fat på denne type snak med dine forældre for at få sat en ramme omkring dig, hvor du bliver respekteret for at være dén, du er.
Du kan overveje at vise dine forældre mit svar tilbage til dig og dermed åbne op for en snak med dem. Du kan overveje at ringe til os på Børnetelefonen og tale videre med os om, hvordan du kan gribe situationen an. Dét er du velkommen til.
Du kan læse mere om forældres ret i forhold til deres børns formuer i værgemålsloven. Du kan også overveje at gå på opdagelse i Forældreansvarsloven, som er den lov, der pålægger forældre at passe på deres børn og sikre, at barnet får en god opvækst, hvis du vil vide noget om, hvad forældre har ret og pligt til i forhold til deres børn
Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke med at få løst denne situation med dine forældre
Mange hilsner fra Børnetelefonen
