Mine Problemer

Kære Dreng på 12 år.

Mange tak for dine søde ord til BørneBrevkassen og dit brev til brevkassen, hvor er det bare godt du skriver herind og beder om råd til de ting du går og tænker på. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig. 

Pubertet og stemme: Du fortæller at du er ved at gå i puberteten og at din krop er i gang med at udvikle sig fra dreng til ung mand og at du overvejer om din stemme er gået i overgang eller ej. Du skriver at du er bange for at skuffe folk hvis ikke den er gået i overgang endnu og spørger om du skal tale med dine forældre om det. Når man som dreng går i puberteten vokser strubehovedet og bliver kraftigere og længere og det betyder at stemmen går i overgang og skifter fra lys til mørkere. Den fysiske udvikling af strubehovedet gør derudover, at mange drenge får den bule midt på halsen, der kaldes adamsæblet. Udfra det du beskriver om at din stemme er ret dyb ind i mellem, så tænker jeg at den nok er gået i overgang. 

Måske kan du også tale med din far omkring dine tanker omkring det med stemmen. Hvis det er lidt svært at få startet samtalen med din far, så kan du måske spørge ham om han vil fortælle lidt om sine erfaringer med da hans stemme skiftede til et mørkere toneleje, da han var ung. Måske kan du være heldig at få startet en snak om det på den måde, hvor du så kan spørge ham om de ting du tænker over med stemmen?

Det er også en mulighed at du tager en snak med sundhedsplejersken på din skole, hun ved en masse om udvikling og også omkring det at stemmen går i overgang. En ting er sikkert, uanset om den hæse stemme lige nu måske skyldes lidt ondt i halsen, så kan du være helt rolig, din stemme, skal nok gå i overgang på et tidspunkt. 

Flytning og venner: Nu ved jeg ikke hvorfor du og dine forældre flytter så ofte, men jeg kan godt forstå at det føles lidt svært med venskaber, hvis man flytter skole ofte. Jeg synes dog samtidig at jeg kan læse ud fra dit brev, at du klarer dig ret godt alligevel og at du har det ok med den rolle du har fået i din nye klasse. Du skriver at du havde et par enkelte venner på den skole hvor du var længst, men at du aldrig rigtigt har haft mange venner, men godt kunne tænke dig det.

Umiddelbart tænker jeg at man godt kan have mange venner uden at være "populær" på den måde du beskriver, hvor man ikke skal lave lektier, råbe højt og være på en måde som du ikke har lyst til. Er der nogle af dine klassekammerater der deler dine interesser - fx for læsning? For så er det måske blandt dem du skal finde dine venner og ikke blandt den gruppe, hvor det mest handler om at råbe højt. Ud fra det du beskriver om dig selv, så tænker jeg at du faktisk har et meget godt selvværd og godt ved at du er noget værd og at der ikke er noget galt i at være den stille type.

Jeg synes det lyder helt fantastisk at du elsker at læse og at du kan forsvinde ind i en helt anden verden når du læser, hvor må det bare skønt at have det sådan med bøger.

Du skriver at du skal flytte igen om et år allerede og jeg kan godt forstå, at det måske påvirker din lyst til at skabe nye venskaber, da det så kan blive hårdt når du skal flytte fra dem. Heldigvis er der jo Internet og mobiltelefon i dag, så måske vil du godt kunne holde kontakten med klassekammeraterne selv når du er flyttet igen? Der er også nogen der finder venner udenfor klassen fx i parallelklassen eller andre klassetrin eller via fritidsaktiviteter eller foreningsarbejde, så du kan overveje om der er nogle steder i din by, hvor det ville være godt for dig at møde nye mulige venner.

En ide kan også være at tage en snak med dine forældre og fortælle dem, hvordan det påvirker det, at I er nødsaget til at flytte så ofte. Det er ikke sikkert, det står til at ændre, men det kan være rart at have nogle tæt på at dele ens tanker med, hvad tænker du om det?

Forelskelse og generthed: Jeg synes du beskriver din forelskelse meget fint og jeg er imponeret over hvor meget du tænker over tingene, fx dine overvejelser omkring at du ubevidst søger "et anker" der gør at det bliver svært at rejse igen.

Jeg synes hun lyder rigtig skøn, hende den smukke pige fra klassen som du er forelsket i. Jeg ved, at du bestemt ikke er den eneste der oplever, at blive helt handlingslammet og genert pga forelskelse. Du spørger hvad du skal gøre og jeg tænker det vil være oplagt, at bruge jeres fælles interesse for bøger til at komme i kontakt med hende. Måske kunne du tilbyde hende at låne en god bog du har læst (hvis I læser samme slags bøger) eller hvis du ikke helt er modig nok til det endnu, så kan du måske starte med at spørge hende om små ting som: "hvad var det vi skulle læse til i morgen" eller "ved du hvad klokken er" - og så sige hendes navn efter sætningen, så hun føler at det er hende personligt du spørger.

Du kan også prøve at se om du kan få øjenkontakt med hende og sende hende et lille smil og se om hun smiler tilbage.

Der er også nogen, der har held med at give små komplimenter, dvs sige noget pænt om hende til hende. Det kunne være hvis du kan se hun er blevet klippet, hvis hun har sat håret på en flot måde eller hvis hun har fået ny skoletaske eller sådan noget. Så ved hun at du lægger mærke til hende og jeg gætter på at hun vil blive glad for et kompliment.

Inden du taler med hende eller giver hende et kompliment, så kan du styrke dig selv ved at prøve at huske på noget godt omkring dig selv. "Jeg er en sød og rolig fyr og de fleste piger kan lide at få komplimenter" eller "Jeg ved at den bog jeg anbefaler hende er rigtig god, måske vil hun også synes det". Nogen oplever at den slags små pep-talk til sig selv hjælper, så de bliver lidt mindre nervøse og generte når de skal kaste sig ud i noget nyt og udfordrende.  Hvis det ikke lige går første gang, så prøv igen - det er helt normalt lige at skulle samle sig mod til når det handler om at kontakte en man er forelsket i.

Jeg håber du kan bruge mine svar og at du har mod på at prøve nogle af rådene.

Mange kærlige hilsner fra Børnetelefonen