Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

mine foreldrer gider mig ikke

mine foreldrer bliver sur på mig fordi at min storsøster siger noget ondt til mig . Jeg bliver lidt sur går noget, min far begøner at røbe af mig. Han smider mig ind på verelset, de gider ikke at se på mig mer.

Dreng, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng.

Tak for dit brev. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du ikke altid føler dig forstået. Er det mon rigtigt læst? Der kan være mange grunde til, at man går forbi hinanden eller ikke altid bliver forstået. Nogle gange er det simpelthen fordi, at dem man er sammen med ikke ved, hvordan man oplever situationen og derfor kan man komme til at tænke, om de mon gider én. De fleste forældre gider altid deres børn og går meget op i, hvordan de har det. 

Ofte kan det være en god ide at tale med ens forældre om, hvordan man selv oplever situationen for eksempel ved uenigheder eller hvis man diskuterer. Det kan være, at dine forældre slet ikke ved, hvordan du oplever det eller at du ikke bryder dig om at blive råbt af og komme på værelset, når du ikke selv synes du nødvendigvis har gjort noget. Hvad tænker du om at tale med dine forældre om det?

En start kan være, at du siger til dine forældre, at du gerne vil fortælle dem noget uden, at de afbryder dig. Så kan du sige, hvad der sker, når dig og din storesøster er uenige. Ellers er en mulighed at skrive det i et brev til dem, eller måske vise dem dit brev til os og mit svar. På den måde kan de finde ud af, hvordan du oplever situationen og det kan være, at de derfor også vil håndtere eller gøre anderledes i situationen. Det kan også være, at de fortæller noget til dig som gør, at du får det anderledes med det. På den måde kan man få lagt ”alle kort på bordet”, dvs. at alle kan få sagt, hvad de mener og tænker.

Du kan også ringe til BørneTelefonen for at tale om, hvad man ellers kan gøre. Nummeret er 116 111 og vi ved ikke, hvem du er, når du ringer.

Jeg håber, at det her brev kan være en hjælp for dig. Det er sejt af dig at skrive herind. Det er ikke rart at føle sig skældt ud, når man ikke selv føler, at man har gjort noget eller at være uvenner med nogen. Det kan være godt at få talt det igennem.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat