Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine forældres skilsmisse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år Tak for dit brev. Der er ikke nogen problemer, der er "for små" til, at man må skrive ind til os. For os er det de ting, som børn og unge går og tumler med, der er vigtige, så du skal ikke tænke, at der er noget, der er "for småt" eller "for ligegyldigt" til at skrive ind til os om.Vi får faktisk flere breve fra børn og unge, som er kede af det, fordi de kan høre, at deres forældre har sex. Selv om sex er helt naturligt for voksne mennesker, kan jeg godt forstå, at du ikke synes, det er særlig rart at skulle høre på. Du fortæller, at du har prøvet at hoste, så de kan høre, at du ligesom "var der", men måske de ikke har hørt det, eller troede at du bare hostede i søvne..? Måske det kan være en idé at "larme" lidt mere, måske hoste højere eller "komme til" at vælte noget. Eller måske det kan være en idé, at du putter høretelefoner i ørene og lytter til lidt musik. Hvad tænker du om det? Du fortæller også i dit brev, at du ikke føler, at de lægger så meget mærke til dig mere, og jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det. Hvad tænker du, der ville ske, hvis du prøvede at sige det til dem..? Jeg tænker nemlig, at det slet ikke er sikkert, at de selv er opmærksomme på det. Hvis du synes, det er svært at sige det til dem, kan det måske være en idé at skrive det til dem i et brev. En anden ting du kunne gøre, var måske at foreslå, at I lavede noget sammen. Måske du kan være med til at lave mad en gang i mellem, eller du kunne foreslå, at I lavede en bagedag, en spilleaften eller filmaften, tror du at det kunne være en idé? Hvis du har lyst til det, er du altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af de søde rådgivere, det kan være, at de har andre forslag til, hvordan du griber det an. De bedste hilsner BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat