Mine forældre stoler SLET ikke på mig!

Kære pige 13 år.

Jeg kan godt forstå, at du nu skriver til os og har brug for at komme ud med alle dine frustrationer. Det må da bestemt heller ikke være rart at opleve at ens forældre ikke stoler på en.

Som jeg fornemmer på dit brev, så har du ikke haft overtrådt aftaler med dine forældre, været indblandet i ballade eller anden fare, som måske kunne ligge til grund for dine forældres bekymringer.

Mange teenagere oplever desværre at deres forældre uden grund er meget overbeskyttende. Oftest er den egentlige årsag bag, at forældre hører så mange skrækhistorier i medierne og bare gerne vil passe på deres børn,så godt som de overhovedet kan.

Selvom det kan være svært i øjeblikket, så prøv at minde dig selv om, at deres opførsel bunder i, at de gerne vil passe på dig.

Når det så er sagt, så er det jo vigtigt, at du bevarer et godt forhold til dine forældre, og også føler dig set og hørt af dem.

Kunne du måske skrive et brev til dine forældre? I dette brev kunne du fortælle dem, hvor meget du virkelig har glædet dig til at se din ven. Fortæl også at det sårer dig, når du føler, at de ikke stoler på dig. Du kan også fremhæve, at du nu skriver brevet, fordi at du gerne vil have, at du og dine forældre fortsat skal have det godt sammen. Måske kan I finde tid til at få snakket det hele igennem her en af dagene?

At bevare et godt forhold til hinanden handler blandt andet om, at man lytter til hinanden. Det vil sige at du også bliver nødt til at lytte til dine forældre og forstå deres bekymring.

Måske kan I sammen finde et kompromis og en form for en mellemvej? Kunne det måske være, at du skrev når du var ankommet til din ven og sørgede for at komme hjem igen på et aftalt tidspunkt? Eller kunne det måske være, at du og din ven sås hjemme ved dig, bare lige den første gang? Så dine forældre også lærte din ven at kende, og kunne være mere trygge ved dine venner.

Hvis du ikke har noget at skjule for dine forældre, og blot har en intention om at møde din nye ven, er det måske også lige meget for dig hvor I er henne? I kan måske også bare ses en times tid ved dig, og så måske tage videre i biografen eller lignende bagefter?

Jeg synes, at du skal overveje om, det ikke kunne være en løsning i denne omgang? Så ville du i hvert fald vise dine forældre en forståelse og respekt for dem. Og så vil de måske også være mere trygge næste gang, at du skal ses med din ven.

Jeg vil give dig helt ret i, at hudfarve ikke definerer hvem man er eller hvordan man er. Det kan dine forældre måske også se, når de lærer din ven at kende.

Hvis du får brug for ekstra støtte til dit brev eller til din samtale med dine forældre, kan du måske også vise dine forældre dette brev, som du har skrevet til os her på BørneTelefonen?

Vi har også en ForældreTelefon, som dine forældre er meget velkomne til at kontakte, hvis de har brug for en snak og et råd til, hvordan at de skal forholde sig til denne situation hjemme ved jer. Telefon nummeret er: 35 55 55 57.

Jeg håber, at I finder en god vej sammen.

Kærlige hilsen

BørneTelefonen