Brev

Mine forældre stoler ikke på mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år. 

Tak for dit fine brev. Hvor er du god til at beskrive din oplevelse af situationen. Du er faktisk rigtig god til, at tale for din sag i brevet her. At tale for sin sag, er noget vi alle skal øve os i hele livet igennem. Vi bliver kun bedre i takt med, at vi øver os. Og man kan en gang imellem tabe energien, blive sur og gå væk. At tale for sin sag handler om, at være gode til at tale SAMMEN - altså, lytte til, hvad mener den ene OG hvad mener den anden.

Jeg læser dit brev, som om du endnu ikke har talt med dine forældre om, at du gerne vil købe høretelefonerne. Men at du forestiller dig, at du måske ikke får lov? Hvis det er sådan, foreslår jeg, at du indsamler informationer om, hvorfor lige præcis de her høretelefoner er gode. Og at du måske tjekker, at du rent faktisk har råd til at købe dem, eller kan spare sammen til dem. Jeg læser dit brev som om, du selv har penge, du kan råde over?

Jeg gætter på, at dine forældre plejer at være inde over, hvad du bruger dine penge til? Måske især hvis der er tale om større beløb? Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser om, hvad dine forældre kunne have imod lige præcis høretelefon-idéen? Prøv at se det fra deres side og forbered, hvad du kan svare på det, de kunne have imod din idé. Prøv at fokusér på lige præcis denne samtale og læg de andre gange bag dig.

Du har ret til at blive hørt og lyttet til i din familie. Men samtidig, er det dine forældre der har ansvaret for dig og som bestemmer, hvordan de vil opdrage dig og hvad de synes er bedst for dig. Derfor tænker jeg, at du skal lytte til, hvad dine forældre siger og de skal lytte til, hvad du siger. Måske kan I lave en aftale om, at hvis du gerne vil spare op til høretelefonerne og bruge dine egne penge på dem, så er det okay?

Du kan jo overveje, at vise dine forældre dit brev og mit svar, som en indledning til en snak med dem. Måske kan den snak også dreje sig om din følelse af, at de ikke lytter til dig og stoler på dig? Mit bedste gæt er, at dine forældre holder af dig og ønsker at beskytte dig imod beslutninger, som de ikke synes godt om. Men måske skal de også lige mindes om, at børn bliver gode til at træffe "gode valg", imens de øver sig med deres forældres støtte.

I kan måske tale om, hvordan dine forældre støtter dig bedst med det? Måske har du søskende eller venner, som du kan tale om det med? Der kan sagtens være gode råd at hente der også!

Jeg ønsker dig held og lykke og håber på, at du får en god snak med dine forældre.

Mange hilsner fra Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat