Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine forældre slår mig….

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det er vigtigt for mig at slå fast, at du aldrig selv er ude om det, når du bliver slået af dine forældre!
Dine forældre er helt galt på den. Det er ulovligt at slå børn! Også selvom de kommer til at provokere eller ikke gør, hvad der bliver sagt.
Det kan ikke gradbøjes! Det er altid ulovligt og forkert at slå børn!

Det er meget vigtigt, at du får hjælp til at få løst situationen, for det kan du ikke klare selv. Der skal voksen hjælp til.
Og dine forældre har også brug for hjælp til at stoppe det mønster, de har sat i gang. Det kan de heller ikke selv, for så havde de allerede gjort det.

Du fortæller, at din gymnastiktræner betyder meget for dig. Har du modet til at fortælle ham/hende om, hvad der sker derhjemme?
Eller måske én af dine lærere? Eller en anden voksen, som du har tillid til?
Måske har din gymnastiktræner eller andre lagt mærke til dine blå mærker?

Det vil også være en god idé at tale med en veninde om det. Det kan gøre det nemmere at få styr på følelser og tanker, når man får talt med nogen.

Det er ikke rart at gå og holde på en grim hemmelighed, og den gør ikke noget godt for dig eller dine forældre. 
Det, de gør, skal stoppes, og det bliver det kun, hvis hemmeligheden bliver afsløret.

Det er en meget svær situation, du står i, og måske er du bange for, hvad der kommer til at ske, når du siger det til nogen. Og det kan jeg rigtig godt forstå.
Derfor synes jeg, at du skal kontakte BørneTelefonen, så du kan komme til at tale med en rådgiver. Du kan både ringe, chatte og sms'e anonymt med os.
Her vil du kunne få direkte hjælp til at finde ud af, hvad netop du skal gøre for at få løst dit problem.

Jeg kan også anbefale dig vores bisidderordning.
En bisidder er en voksen, som er godt inde i lovgivningen og i børns rettigheder. Han eller hun kan mødes med dig, gå med dig til møder på kommunen samt hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder du har.

De kærligste hilsener fra
BørneTelefonen

 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat