Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine forældre lytter ikke. Og det gør mig ondt.

Hej BB

jeg er en pige på 12 år.

Jeg har dårligt både der hjemme og i skolen.

Der hjemme har jeg det problem, at den endeste der lytter er min stor søster.

Min far tvinger mig til at gå til håndbold! 🙁 Men selv vil jeg hellere gå på musik skole. For hvis jeg selv skal sige dem og det skal jeg jo når ingen lytter så synger jeg ok.

jeg går og tænker på at stikke af hjemme fra. Men jeg tør ikke. Det er ikke fordi jeg er bange for om jeg sulter eller sådan. Jeg er bange for for at når jeg kommer hjem hvis jeg kommer hjem at jeg får skæld ud.

Min far er ikke sådan at jeg er glad for du er uskadt men han er mere den slags: ER DU KLAR OVER HVOR MEGET VI HAR VÆRET I GENNEM PÅ GRUND AT DIG!!! MAN FÅR JO GRÅ HÅR. Min far tænker tit på sin egn mening og ikke på andres.

Jeg har det rigtig skidt med at gå til håndbold for der bliver jeg mobbet af selv mine klasse kamerater.

Når jeg ikke tænker på at stikke af tænker jeg på selvmord. Jeg føler det vil være lettere bare og forsvinde. Men er det virkelig det.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 12 år,
Tak for dit brev! Du er rigtig god til at beskrive hvordan det er at være dig lige nu, både hjemme og til håndbold. Det er en god ide at skrive til BørneBrevkassen, for her lytter vi!

Det første jeg tænker er, at du må have fundet noget mod og overskud frem, på trods af de udfordringer du står lige midt i. Det er så fint, for du får brug for modet og overskuddet til at hjælpe dig selv.
Men, det betyder bestemt ikke, at du skal klare alt selv. Du er stadig et barn, som din forældre har ansvar for har det godt, og det er også din forældres ansvar at skabe et hjem, hvor du føler dig tilpas. Det lyder sok om, at det er svært for dem lige nu, og det er ikke i orden, at du skal finde dig i det. Det kan aldrig blive din skyld, hvis din far føler sig gråhåret, eller at han føler, de har været meget igennem pga. dig. Det er en voksen ting, der følger med det at have børn og som ikke skal gøre dig ked af det eller få dig til at miste lysten til livet.

Nogle gange kan forældre godt sige nogle rigtig dumme ting, fordi de faktisk er nervøse eller ikke helt ved, hvordan de skal udtrykke sig. Det betyder ikke, at det er i orden at sige, som din far gør. Men jeg tænker, om han ved, hvad det gør ved dig at han snakker til dig på den måde.

Jeg ved godt, at det er super svært at få taget hul på en snak med sine forældre, når først det er gået skævt. Men det er vigtigt, at de ved, hvad du føler for at kunne hjælpe dig og så i sammen kan lave om på jeres måde at være sammen på.
Kunne det tænkes, at du fik hjælp af din storesøster til at få snakket med dem? I kunne vise dem dit brev til os og svaret - og så snakke ud fra det som en hjælp. Hvis det er for uoverskueligt, kunne du måske få en lærer på skolen til at hjælpe dig med at få snakket med dine forældre. Eller du kender måske en helt anden voksen, som kunne være en støtte for dig i sådan en samtale med dine forældre. Det er vigtigt, at du får hjælp af en voksen, så du kan få lyst til livet igen.

Du skriver, at du rigtig gerne vil gå til musik. Det lyder som en ide, der er værd at følge. Måske er der mulighed for at få musikundervisning i din lokale junior-/ungdomsklub - det er ofte gratis og ligger lige efter skole. 

Hvis man skal gå til noget, er det vigtigt, at man er glad for det og der skal være en voksen, der holder øje med, at alle bliver behandlet ordentligt. Ingen mennesker kan holde til at blive behandlet dårligt i en sportsklub. Ved du mon, hvorfor det er så vigtigt for dine forældre, at du går til håndbold? Har I snakket om, hvad det gør ved dig, når du oplever, at du bliver tvunget til håndbold. Det er også vigtigt, at du får dem fortalt, at det ikke er håndbold, du er glad for mere. Det er meget naturligt at vokse fra en sport for at prøve noget nyt. Det er der ikke noget mærkeligt i. Det er der mange unge, som gør.

Husk! Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat