Kære pige på 12 årTak for dit brev. Det er godt, at du skriver, for det lyder til, at det er rigtig svært derhjemme i øjeblikket. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at dele det med nogen, og få et råd til, hvad du skal gøre. Det lyder meget ubehageligt, at dine forældre har råbt og skreget af dig tre gange i denne uge. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan. Det lyder rigtig spændende med dine kaninunger, og at du sælger af dem. Jeg tænker, at du må vide meget om kaniner, når du avler dem. Du er sikkert også rigtig god til at passe dem. Det lyder som om, at du prøvede at fortælle din mor noget rart, du havde oplevet den dag, du sagde hende, at du troede at pigen, som du solgte kaninungen til, ville blive glad for den. Jeg tænker, at du havde håbet på, at I kunne få en hyggelig snak om det, du fortalte..?
I stedet råbte din mor, at det ikke var godt nok, at du ikke havde holdt kaninen, så den ikke sprællede. Så kom din far og beskyldte dig for at være doven og for ikke at komme til tiden. Det var oven i købet fordi din lillebror havde trukket stikket til dit vækkeur ud.
Jeg tænker, at det må have været meget ubehageligt for dig at blive mødt på denne måde af dine forældre, når du prøvede at fortælle dem noget godt og noget, du var glad for. Når man fortæller sine forældre om noget rart, forventer man selvfølgelig, at de svarer, at det lyder dejligt eller andet, og ikke at de begynder at skælde ud og komme med beskyldninger for andre ting.
Det lyder rigtig ubehageligt, at det sker så tit, som du fortæller. Det er ikke i orden, at dine forældre råber og skriger sådan af dig. Jeg tænker på, hvor længe det mon har været sådan hjemme hos dig? Oplever dine brødre mon det samme, eller taler dine forældre anderledes til dem? Du skriver, at din storebror har fortalt dig, at dine forældre vil flytte dig ud af dit værelse, og ind på et lille bitte et. Hvor ved din storebror mon det fra? Har dine forældre fortalt ham det, eller er det noget, han tror? Kunne du måske spørge ham om, hvor han ved det med værelset fra? Du skriver, at du tror, at dine forældre ikke kan lide dig, og at du ikke tør at snakke med dem om det. Det må være rigtig ubehageligt, at du har det sådan med dine forældre. Jeg tænker på, om der mon er en anden voksen, som du kunne snakke med om det. Måske har du en sød lærer, en moster/tante eller en anden i familien eller måske din venindes mor?
Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at der er nogen som hjælper dig med at få det bedre med dine forældre. Hvis du synes, at det er svært at fortælle dem, kan du evt. vise dem det brev, du har skrevet til BørneTelefonen. Det er en rigtig fin beskrivelse af, hvordan du har det derhjemme. Du kan også vise dem mit svar. Så kan de læse, hvad det handler om, og det bliver måske lettere for dig at få snakket med dem om det. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111. Så kan du snakke med en rådgiver, og I kan så sammen finde ud af, hvad du kan gøre, hvis du synes, det er lidt svært at få fortalt en voksen om, hvordan du har det derhjemme.De kærligste hilsner BørneTelefonen
