Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine forældre hader mig.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, jeg har skuffet mine forældre så meget at jeg inderligt ikke har lyst til at leve mere. Det er virkelig den værste følelse i verden at have det sådan her, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg holdte 15 års sammen med min veninde, hvor det hele så ender galt, jeg har lige drukket 15 shots og så sker der noget jeg aldrig havde troet ville ske. Mine venner var omkring mig og en bil, hvor der var nogen der sagde jeg skulle lade som om det var en pige jeg hader, så jeg hoppe op på den op begynder at smadre ruden totalt.

Jeg har sagt det til ejeren og til mine forældre. Mine forældre er meget forstående når jeg fortæller det, men så sker der det at idag fandt min søster en video af mig der hoppe på bilen og min or har åbenbart troet at jeg havde løget overfor hende, og sagt at jeg bare har kastet en sten på den. Jeg sagde til hende at jeg havde smadret en fortude på en bil og blah blah blah, men hun tror stadig jeg lyver. Hun råber af mig hvor jeg så begynder at græde og løber op på mit værelse, min far kommer op fordi han vil se beskeden som jeg sendte til ejeren af bilen hvor jeg forklarede hvad der var sket. Min kæreste skriver til mig og min far går ind på vores beskeder. Han ser at jeg længere oppe den samme dag nogen minutter siden, skrev at jeg ikke vil leve mere og troede mig selv med at begå selvmord. Så siger min mor bare sådan “det der er ikke noget der får mig til at have ondt af dig med at du skriver sådan noget”.

Hjælp mig har lyst til at dø, de har også taget min telefon fra mig så kan ikke engang skrive til mine venner uden de opdager det.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg tror bestemt ikke, at dine forældre hader dig. De er vist bare blevet chokerede, og det får dem til at virke vrede. Men det går over igen, når de lige er faldet ned, og I får talt om det på en rolig måde. Det er jeg ret sikker på.

Én ting er at høre noget fortalt. En anden ting er at se det ske. Det er en stærkere oplevelse at se noget ske. Måske var det også det for dig, da du så videoen?

Jeg tror ikke, at dine forældre kunne forestille sig, at du kunne gøre det, du gjorde. Og det kunne du måske heller ikke selv. Men ved du hvad, alle kommer til at gøre ting, de fortryder og ikke normalt ville gøre. Og nogle gange lader man sig rive med, når andre står og hepper på én. Så er det som, at alt er okay, selvom det ikke er. Mon du kan følge mig i det?

Jeg tænker, at dine forældre først havde regnet med, at det var et hændeligt uheld. Og det tog de pænt. Da de så så i videoen, at det var noget andet og måske også det at se dig være voldsom, så tager det lige noget tid at “sluge” det. Med andre ord skal de nok lige vænne tingene i hovedet nogle gange, inden de trækker vejret roligt igen. Det tror jeg faktisk at I alle har brug for.

Jeg er sikker på, at de bliver gode igen, og jeg synes ikke, at du skal slå dig selv for meget oveni hovedet. Du kan jo ikke ændre på dét, der allerede er sket, og du har allerede gjort det rigtige; nemlig at kontakte ejeren af bilen og tale med dine forældre.

Du skal selvfølgelig passe på næste gang, du bliver fuld, så du ikke kommer til at gøre noget lignende. Alkohol går ind og forstyrrer vores dømmekraft af os selv, andre og de situationer man er i. Så mærk efter hvad du har det bedst med, hvis der er alkohol i spil.
Jeg synes fx, at du skal tale med dine venner om, at I skal passe bedre på hinanden, i stedet for at opildne hinanden til at gøre ting, I fortryder bagefter. Jeg synes, at dine venner er ligeså meget skyld i dét, der er sket, som du er, hvis de ikke forsøgte at tale dig fra det, eller ligefrem opfordrede dig til at gøre det.

Jeg håber også, at de ikke bare deler videoen uden at du har sagt ok for det? Måske ville det være en idé at bede dem om at slette den?

Jeg går ud fra, at I alle har nogenlunde samme unge alder, og så kommer man altså til at gøre tankeløse ting. Jeg tror, at du skal se det sådan, at nu har du/I fået en grim erfaring med noget, som I så ikke gentager.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat