Mine forældre forstår mig ikke.

Hej,

jeg er en pige på 15 år.

Jeg har det godt med mine venner og har flere rigtig gode, men jeg overvejer virkelig at tage på efterskole, bare for at komme væk fra mine forældre. Før i tiden var de søde og stolte meget på mig, men alt det er forsvundet og nu byttet ud med mistillid, hård tone, og stramme regler.

Det er sket det seneste år, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. I deres øjne skal jeg være en lille sød artig pige, dygtig i skole, ALDRIG lave problemer, og ALTID klare mig selv. Men sådan er jeg bare ikke.

Jeg har altid fået at vide at jeg ligger over niveau i skolen, men nu har jeg har mistet interessen fordi jeg hele tiden føler at de presser mig, både mine forældre og mine lærere. Mine forældre bliver sure hvis jeg ikke spørger om hjælp til lektier for så føler de at jeg ikke er engageret nok.

De bliver sure hvis de syntes jeg går med for meget make-up. De bliver sure hvis jeg bruger min mobil eller computer når de er i nærheden. De bliver sure hvis jeg ikke lige opfører mig på den måde de gerne vil have. De forstår mig bare slet ikke.

De forstår ikke hvordan det er at være ung i vores generation. De sociale medier giver os hele tiden billeder af hvordan vi skal være og det er klart at det påvirker mig ligesom alle andre, men de forventer at jeg kan stå imod det, for ” gud forbyde at deres datter kunne være så svag og overfladisk”. De er alt for fokuseret på hvad jeg IKKE skal gøre og IKKE må, men slet ikke fokuseret på hvorfor jeg gør disse ting og hvordan jeg har det.

De taler manipulerende til mig, som om jeg er dum, og at “det da er tydeligt at deres version af alting er bedre”. De får mig til at føle mig elendig og ligegyldig, og som om der egentlig ikke er nogen grund til jeg er her, og at ingen sådan set ville savne mig hvis jeg ikke var.

Jeg har prøvet at snakke med dem om det, men de tror bare at jeg opfører mig som en typisk teenager, og at jeg slet ikke har det skidt. I stedet bliver de bare sure inden jeg overhovedet når at komme igang, og de får det til at lyde som min skyld.

Jeg ender til sidst med at sidde og græde efter de har råbt færdigt og er gået. Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, kan snart ikke klare det mere, og slet ikke nu når skolen snart starter.

Mit problem lyder sikkert latterligt i forhold til andres, og jeg er sikker på der er nogen der har det meget værre end mig, og for det er jeg ked af det, men havde bare brug for at få det ud, og måske få et råd.

Tak på forhånd.