Mine forældre behandler mig som et barn

Kære pige på 16 snart 17 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det går dig på, at du ikke har den frihed du ønsker – særligt når du snart bliver 17 år, og at du oplever dine venner må mange af de ting, du også gerne vil. Når man er ung er ens venner rigtigt vigtige.

Du beskriver også, hvordan det går dig rigtigt meget på, at du ikke kan de ting med dem du ønsker. Jeg synes det er rigtigt sejt, at du har prøvet at snakke med dine forældre om, hvordan du har det med de regler de sætter.

Du skriver også, at de gør det for at passe på dig, og det viser at du gerne vil være forstående over for dem. Du savner måske, at de også er lidt forstående over for dig.

Det er sådan, at dine forældre, kan bestemme ting, for at passe godt på dig. Det kan de indtil du er 18 år. Det betyder dog ikke, at du ikke har ret til at sige din mening, og fortælle dem hvordan du har det med deres beslutninger.

Jeg kan desværre ikke sige hvorfor dine forældre sætter disse specifikke regler for dig, men jeg er sikker på, de gør det for at passe på dig, som du siger. Du beskriver at reglerne påvirker dig meget. Derfor vil jeg meget gerne prøve at komme med nogle råd til, hvad du kan gøre.

Jeg synes du skal prøve at snakke med dine forældre, om hvordan det påvirker dig, at de sætter de regler, de gør. Fortæl dem, at det får dig til at føle dig udenfor. Prøv at snak med dem, om der er noget I kan prøve for at ændre på tingene? Måske at dine forældre møder nogle af dine andre veninder, så de kan se, at de er helt almindelige unge mennesker som dig? Det kunne også være, at ændre reglerne med små skridt, så du kan være ude til kl 20:00 i stedet for kl 18:00?

Måske er der nogen, der kan hjælpe dig i dialogen? Det kunne være andre voksne i familien, måske din kusines forældre?
Det kan være sundt at tage tingene i små skridt. Du er snart 17 år, hvilket betyder at om lidt over et år er du 18 år. Så må du ifølge loven selv bestemme.

Fortæl dine forældre, at det måske kunne være sundt at øve sig lidt på den frihed, der er i at blive voksen. Så du kan tage et skridt af gangen,  og vise dem at de kan stole på dig, og at du er fornuftig, selvom du er ude om aftenen med dine venner.

Selvom det kan virke uretfærdigt, at de ikke bare lytter, så er det vigtigt at du holder fast i, at det er godt du fortæller dem, hvordan du har det.

Jeg håber, at du kan bruge mine forslag og at I i gennem en snak, kan finde frem til en løsning, som i begge kan acceptere.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen