Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

mine forældre

hej børne telefonen.

jeg går bare lige til sagen. jeg kan ikke få mig selv til at ringe så nu skriver jeg.

jeg bor sammen med min mor og min pap far,

mine forældre taler rigtig meget om sex

fx en gang hvor jeg skulle til at sove eller de trolde jeg sov sagde min mor til min far at hun lovede de skulle have sex på onsdag for der skulle jeg ned til min mormor og morfar.

og en gang sagde min mor også vår hun troede jeg ikke hørte det at far var utro og at han var hjemme ved nogle piger der giver sex for penge

og den gang jeg lånte hans computer kom jeg også ind på en eller anden sex side.

og idag kom vi kørene og så en damme i en rød frakke (mig og far) og han sagde at han godt kunne lide nogle frække piger og så sagde han at han godt kunne ta en tur på hende

jeg lades bare som om jeg ikke høre det

og den gang vi stod og skrællede gulder rødder sagde min mor til min far at det lignede en pik og man godt kunne blive lidt misundelig.
 
jeg tør ikke sige det til nogen for jeg syndes det er helt vildt pinligt.

håber i gider at svare.

hilsen den pinlige pige

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 12 år,

Mange tak for dit brev. Det er godt du fandt på at skrive til os, når det var svært for dig at ringe.

Det er tydeligt, at dine forældre overskrider dine grænser. Jeg kan godt forstå, at du føler dig pinligt berørt over dine forældres måde, at tale om deres seksuelle lyster. For det er meget privat, og krænkende for andre at skulle lytte til, især når man er barn.  

Børn skal ikke høre om de voksnes sexliv. Det er faktisk MEGET grænseoverskridende og krænkende for dig, når din mor og far kommenterer f.eks. kvinder og gulerødder på den måde, mens du hører det.

Måske ved dine forældre ikke, at det er pinligt for dig?
Måske tænker de ikke over, hvad det gør ved dig, at skulle lytte til deres sextanker?
Måske ved de ikke, at det krænker din blufærdighed?
Måske ved de ikke, at INGEN børn har det godt med, at voksne opfører sig på den måde og ikke tænker på, hvordan det er for dig? 

Derfor er det vigtigt, at de får det af vide, at de ting med sex skal de holde for sig selv, når du ikke hører eller ser det. At de som forældre har pligt til at passe på dig og beskytte dig mod den slags krænkelser.

Hvad tror du, der ville ske, hvis du viste din mor dit brev til os, og mit svar? Tror du hun ville forstå? At det ikke er ok at tale om sex på den måde foran dig – uanset om du er vågen eller hun tror du sover? Og vil hun blive ked af, at have gjort tingene svære for dig? Eller ville hun ikke forstå?

Hvis hun forstår, tror du så din mor, din far og papfar kan tale sammen, og aftale at de slet ikke skal tale om sex, når du er der - at de holder voksne ting for dem selv, finde en måde at holde deres seksuelle tanker for sig selv, og ude af dit liv?

Hvis du ikke vil vise din mor dit brev, har du så mod til at vise en anden voksen dit brev, en som kan snakke med dine voksne? Eller måske kan lige ringe, sms'e eller chatte med os på BørneTelefonen? For vi vil rigtig gerne hjælpe dig, med at finde en måde at fortælle dine forældre, at det ikke er ok overfor dig og ikke godt for dig eller andre børn.

Hvis du ringer, sms'er eller chatter med os, kan du f.eks. fortælle oplyse dit brevs id-nummer. Så kan rådgiveren lige læse dit brev på hjemmesiden og du behøver du ikke fortælle det helt forfra. Du og rådgiveren kan, finde en måde at fortælle dine forældre, at de skal passe på dig og bliver nød til at stoppe med at sige og gøre ting, som går over deres barns grænser og gør det pinligt for dig. Vil det ikke være rart at snakke med en rådgiver, vi vil meget gerne snakke med dig. 

Tak fordi du fandt mod til at skrive herind om noget meget vigtigt.

Jeg håber du skriver eller ringer igen, kontakter os igen så vi kan hjælpe dig videre, hvis ikke du selv eller en anden voksen, finder en måde at fortælle din mor, at det er forkert det de går og siger foran dig. 

Mange kærlige hilsner til dig fra BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat