Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine forældre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Du har ret til et privatliv
Det er ikke nemt at være afslappet omkring det at få en kæreste, når ens forældre har været så strikse og har krævet svar på noget, der er så personligt.
Men hør her, du er næsten myndig nu, og så bestemmer du selv.
Og du har altså allerede nu ret til at sexliv uden om dine forældre. Du har ikke pligt til at fortælle dine forældre om hverken dit følelsesliv eller dit seksualliv.
Det kunne selvfølgelig have været rart, hvis du kunne tale med dine forældre om det, men jeg kan godt høre, at det måske ikke giver mening for dig.
I stedet kunne du måske tale med dine veninder, som måske har nogle erfaringer, du ikke har endnu. Det kan nemlig være rigtig rart at få vendt tankerne med nogen, når man selv er usikker.

Aldersforskel
Først og fremmest er det helt almindeligt, at piger kigger efter drenge, der er lidt ældre end dem selv, så det er du ikke ene om.

Lige om lidt er du myndig, og det vil være din holdning til aldersforskellen, der er afgørende. Er aldersforskellen mellem en næsten-18 årig og en 20-årig person for stor? Det kan ikke siges som en kendsgerning. Hvis man kigger sig omkring, ser man mennesker, der finder sammen på kryds og tværs af aldersforskel – og andre skel!

Jeg ved godt, at når man er ung, så kan 2-3 år være meget, men du er jo næsten 18 år og myndig, og han har jo lige været teenager.
Selvfølgelig vil der være noget livserfaring, som han har nået at få, som du endnu ikke har fået, men hvis I selv er okay med hinandens alder, så kan jeg ikke se, at det skulle være et problem.
Det vigtigste er, at I har en følelse af at være i øjenhøjde med hinanden – at I er ligeværdige og trygge ved hinanden.

Du fortæller, at du ikke har prøvet så meget i forhold til drenge. Måske kan du tale åbent om, at du ikke har så meget erfaring? For på den måde giver du ham mulighed for at tage hensyn til, at dit tempo måske er et andet end hans?

Du skal jo først nu til at gøre dig nogle erfaringer, som han måske allerede har, hvis han er mere erfaren med piger, end du er med drenge.

Hvis I er åbne og ærlige overfor hinanden, så vil I også begge føle større tryghed, og på den måde vil I have et bedre udgangspunkt for et eventuelt forhold, hvis I ender med at mødes og måske også blive kærester.

Brug for at tale med nogen
Og sidste ting: Hvis du har brug for at tale med nogen, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111. Eller du kan sms eller chatte med os.
Så er du i direkte kontakt med en rådgiver, der kan stille afklarende spørgsmål, mens du selv kan uddybe.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat