Brev

Min veninde har set min fars tissemand!

Hej børnetelefonen! jeg har aldrig skrevet til jer før, men nu er det nødvendigt…for jeg har ingen at tale med det om!

Okay…jeg har lige sovet sammen med min veninde, og vi kunne ikke falde i søvn! så vi gik ud i gangen hvor mine forældre var ved at gøre sig klar til at sove! Min far kom gående i gangen…helt nøgen! min veninde som gik bag ved mig så de så og løb ind på værelset!

Min far sagde”Uh…jeg tager liiige noget tøj på! jeg syntes både at det er syndt for min veninde, men også for min far! jeg er bange for at de ikke vil kunne se hinanden i øjnene igen! Hjælp!!!!

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år  Tak for dit brev hvor du fortæller om, at din veninde har set din fars tissemand, og at du nu er bange for at de ikke kan se hinanden i øjnene.
Jeg kan godt forstå, at du ikke synes det er særlig rart, at din veninde har set din fars tissemand, både fra din venindes og din fars side. Du fortæller i dit brev ikke noget om, hvordan din veninde reagerede bagefter det var sket. Virkede hun som om hun var ked af det, grinede hun eller virkede hun måske bare ligeglad? Jeg tænker nemlig, at det ikke er sikkert at hverken din veninde eller din far, synes det var så slemt, udover at det måske var lidt pinligt for dem begge to. Hvad tænker du om det...? Nu ved jeg jo ikke hvor lang tid siden det er at det er sket, men måske det kunne være en idé, at du fortæller din veninde at du synes det var mega pinligt, og så se hvad hun siger til det?  Jeg kan godt forstå, at du er bange for at din veninde og din far ikke vil kunne se hinanden i øjnene, og jeg tænker at de sikkert også vil være lidt pinligt berørt når de ser hinanden det næste stykke tid.

Det tyder på, at det hele var et uheld, at din far ikke lige havde tænkt på, at du og din veninde vil komme ud på gangen. Men, det er bedst at tale med din far og mor om det der skete. Det vil måske være en god idé at aftale, at I ikke er nøgne derhjemme når der er venner og veninder på besøg, for at undgå, at der sker uheld igen. Det kan være, at du synes det er for pinligt at sige, så er det måske en idé, at skrive det i et lille brev? Du har jo skrevet et fint brev her til, så måske kan du bare vise det og måske mit svar, til din far og mor? På den måde får du fortalt det til far og mor.

Måske vil det være godt, hvis din far eller mor fik fortalt om uheldet til din venindes forældre, og at det ikke sker igen? Så kan din veninde igen kan være hos dig, uden at det bliver alt for pinligt eller du er bekymret for det sker igen. Så bliver det med tiden, noget I kan grine lidt af - fordi det var så pinligt?  Hvis du har brug for at snakke mere om det, er du altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111.  De bedste hilsner BørneBrevkassen    

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat