Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min veninde er ved at lave min fejl

Hej brevkasse

Jeg er en 17 årig pige, jeg har altid haft problemer herhjemme, mine drak for meget og gør det stadig og min mor kan ikke håndtere ham når han er fuld så det har været mit job hvis jeg ville sove eller ikke risikere at der skulle ske noget voldligt( så vidt jeg ved er det aldrig sket, men jeg har altid været bange for at det vil ske)

Det har gået mig meget på og som jeg er blevet ældre og forstået det bedre er det bare blevet et større problem for mig, skolen prioritere jeg mindre og mindre fordi alle problemerne bare fylder alt i mit hoved.

Jeg har aldrig haft let ved at snakke med andre omkring vores problemer, men da jeg begyndte at snakke med en lære omkring det og hun snakkede med mine forældre og mig omkring, troede jeg at der ville ske en forskel at nu ville de stoppe, men så stoppede det og jeg troede bare at det var noget jeg skulle leve med at sådan var det, jeg regnede ud at jeg kun skulle leve sådan 1,5 år til jeg blev 18 og kunne flytte hjemmefra og væk fra alle problemer.

Jeg begynder på gymnasiet og det går fint til at starte med, men så begynder jeg at pjække fordi jeg havde det dårligt eller var afkræftet til at tage nogle steder pga. Et skænderi eller noget andet derhjemme.

Jeg forsøgte at kontakte socialrådgiveren i min kommune, men ombestemte mig flere gange fordi jeg havde det som om at det var mit problem ikke noget andre skulle tage sig af, det går mere og mere ned af bakke og jeg vælger ikke at søge hjælp, så jeg kommer så langt ned at jeg til studst beslutter mig for den eneste måde min mor kan forstå at hun skal hjælpe min far og dermed gøre at min lillebror og forældre kan få det godt, men også at jeg slipper af med mine problemer.

Så min løsning var at jeg går ud i vores baghave og forsøger at begå selvmord (Indholdet er redigeret af hensyn til vores yngste læsere. Rådgiveren har læst hele brevet), min mor når at stoppe mig og jeg har siden været ved psykolog og kan ikke rigtig se ændringer endnu, men det er også kun en måned siden, men jeg ved at de kommer og at det nok skal blive godt.

Men mit problem er så det at en god veninde, hun er 17 år og bliver 18 om en måned, men hun må først flytte hjemmefra når hun er på gymnasiet om 1,5 år( efter en aftale med hende far fra da de flyttede) Men hun store problemer derhjemme ved sin far og stedmor, hun får ikke nok mad, hvis hun spiser noget for hun afvide at det måtte hun ikke og hendes lillebror får særbehandling og hun får bare skældud.

Jeg har prøvet at overtale hende til at gå med mig til kommunen, men hun kan ikke for hun ved at de vil blive sure på hende, jeg siger at hun skal tænke på sig selv og at de ikke vil komme til at forstå at det er et problem for hende, men hun kan ikke.

Jeg ved godt at jeg ikke kan tvinge hende, men hun siger at hun bare skal kunne holde 1,5 år ud til at hun kan flytte hjemmefra, jeg siger at jeg stadig syntes vi skal finde en løsning for hun vil ikke kunne klare det i længden.

Senere får jeg en besked fra en anden veninde som spørger hvorfor jeg tvinger hende til at gå til kommunen i stedet for at acceptere at hun ikke kan eller vil, at jeg bare skal være der og støtte hende.

Men jeg kender situationen og det minder meget om min og min endte med at jeg hængte mig selv, og jeg vil for alt i verden ikke have at det sker for hende, jeg vil bare at hun får hjælp, om hun mister hendes forhold til hendes far er jeg et sted ligeglad med for syntes ikke det gavner hende, men jeg forstår gidt at det er svært for hende, men jeg vil bare ikke at hun gør som mig.

Håber i kan hjælpe mig på hvordan jeg hjælper min veninde, ved godt at jeg har mine egne problemer, men jeg føler bare at jeg bliver nødt til at gøre noget i stedet for at se på. Da jeg var nede manglede jeg en som kunne fortælle mig hvad jeg skulle gøre og den person vil jeg gerne være for hende om hun vil det eller ej.

Ved godt at mit brev blev langt og måske indviklet, men håber at i kan give mig svar på hvad jeg skal gøre for hende, jeg vil hellere at hun har det godt og jeg så mister hende for at gøre hendes liv bedre.

Mange tak for svar på forhånd

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Det er tydeligt ud fra din historie, at du har været rigtig mange ting igennem. Du har kæmpet meget og kæmper stadig. Jeg er glad for at høre, at du den sidste måned har været hos psykolog. Du kan ikke rigtig se nogle ændringer endnu men skriver, at det skal nok komme. Jeg er helt enig! Ændringerne skal nok komme – specielt når du har sådan en åben indstilling. Ændringer kan tage tid, men jeg er overbevist om, at du er på rette vej, og at du vil få det bedre. 

Du er bekymret for din veninde – og med god grund, synes jeg. Det lyder ikke som om, at din veninde har det godt. Og jeg er enig med dig - det er ikke nogen god løsning at "holde ud". Din veninde har ret til at have det godt derhjemme.

Jeg kan sagtens se, at der er en masse paralleller mellem din og din venindes historier. Men det er vigtigt at huske på, at du og din veninde er forskellige personer. Derfor kan de samme ting påvirke jer forskelligt. Din venindes situation betyder ikke nødvendigvis, at hun vil reagere på samme måde, som du reagerede - og forhåbentlig vil hun ikke forsøge at tage sit liv. Men derfor skal din veninde alligevel have hjælp.

Du er parat til at hjælpe din veninde til at få det bedre- om det så skal koste jeres venskab. Det er rigtig stærkt! 

Du har foreslået din veninde, at I sammen kan tage op på kommunen. Men din veninde er bange for, at hendes far og stedmor skal blive sure på hende. Måske kunne du snakke med hende om, hvad hun konkret er bange for, der skal ske? Og du kunne fortælle hende, at hun også kan fortælle kommunen dette, så sagsbehandleren ved, hvad der er på spil for din veninde og kan tage højde for det, når de finder hjælp til hende. Nogle gange vurderer kommunen, at det er bedst, at en ung i en periode ikke bor hjemme- hvis fx forældrene bliver sure over, at kommunen bliver indblandet. Derfor kan kommunen hjælpe med at finde nogle, din veninde kunne bo hos, indtil der falder mere ro på derhjemme - måske nogle fra hendes familie. 

Hvis din veninde stadig ikke er parat til selv at gå til kommunen, kan du også opfordre hende til at tale med en af sine lærere. De vil kunne støtte hende i at få noget hjælp. 
Du kunne også selv overveje at tale med en lærer. Du kunne fx sige, at du er bekymret for din veninde men samtidig også bange for, at det vil gå ud over jeres venskab, hvis hun finder ud af, at du har bedt om hjælp. Så kunne læreren tage en snak med din veninde uden at sige, at det er dig, der har opfordret til det.

Du er også meget velkommen til at fortælle din veninde om BørneTelefonen. Vi vil meget gerne hjælpe hende. Hvis du synes, at det kan være lidt svært at få startet snakken med din veninde, fordi hun er afvisende, kan du fortælle, hvor meget du holder af hende, og sige at du gerne vil hjælpe hende på en måde, hvor du stadig er en del af hendes liv. Jeg tror nemlig, at hun vil få brug for en veninde som dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat