Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min storesøster

OBS: Bynavne er fjernet af hensyn til afsenderens anonymitet.

Hejsa,

jeg havde en dejlig storesøster, men som var syg med kraft siden jeg blev født,

min far vælger derfor at gå fra min mor fordi han ikke ville resikere at jeg fik blodkraft som hun havde.

Jeg ser først min far i 2007 ( jeg er fra 2000) hvor han kommer hjem til min mor grædende og siger at min søster bare blev mere og mere syg. jeg vidste ikke at han var min far, før min mor sagde at det var han efter han var gået. Jeg begynder så derefter at besøge hende, hun blev en del af min hverdag for min mor syntes at jeg skulle kende min søster.

Min søster og min fætter og jeg fik et rigtig godt bånd, vi sås hverdag. Jeg begynde at føle at hun var min søster, men min far var der stadig ikke. Da jeg tager på tur med min klub i 2011, hyggede jeg mig virkelig, og vi skrev hele vejen fra mit hjem til den vi skulle være i.

Da jeg kommer hjem er det min fødselsdag, og alle var glade. Jeg havde også Facebook dengang, så for sjovt vår jeg ind på min søsters profil og alle havde skrevet vi ses i himlen, rip og at de kommer til at savne hende. Jeg henter derfor min mor og spørg hvad der var sket og om hun var død, min mor bryder ud af tårer og siger at hun ville vente med at sige det til jeg var kommet hjem fra klubben.

hun døde så om natten den dag jeg havde skrevet med hende i flere timer, jeg var knust, især over at jeg selv fandt ud af det, og at det ikke blev fortalt, og måske pakket lidt ind. Det fik mig til at tror Gud og at hun sidder der oppe op kigger på mig, og hjælper mig. Men den dag Idag kan jeg stadig sidde og græde over at hun er væk, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at komme Over den sorg jeg har.

Efter hun døde vil min far gerne se mig mere, men hjemme hos ham, er der billeder af hende og jeg overalt. Jeg ved ikke hvad man kan gøre for at jeg ikke tænker på det så tit, og gøre ved at vær gang folk spørg om jeg har søskende, at jeg føler mig godt tilpas når jeg skal fortælle folk omkring hvad der er sket..

Hilsen mig.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

 

 

Jeg vil gerne starte med at sige, at det gør mig ondt på dine vegne, at du har mistet din dejlige storesøster. Det må uden tvivl have været et hårdt slag for både dig og dine forældre. Tabet af din storesøster har efterladt dig i en sorg, som måske aldrig går helt væk, men som du må lære at leve med på bedste vis. Det er en ringe trøst, men det, at du stadig kan blive ked af det og tænker på hende, viser, at det I havde var stort og betydningsfuldt. Selvom tabet og sorgen gør ondt, nåede du heldigvis at møde hende, at få et tæt bånd til hende og at føle, at du havde en storesøster.

 

Når man bearbejder den sorg, tabet har medført, så skal man i første omgang forsøge at forstå, at man ikke kan være sammen med sin søster i fysisk form længere. Selv når man med tiden begynder at vænne sig til dette, kan man stadig savne relationen. Som du oplever, kan der komme et tidspunkt, hvor man gerne vil, at det hele ikke skal være så hårdt længere. Så er det, man kan lære sig selv at leve med sorgen på en anden måde. Det kan man bl.a. gøre ved, at have sin søster med sig, på anden vis. Det kan lyde lidt mærkeligt, men jeg tænker, det måske er det, du gør, ved at fokusere på den forbindelse I har gennem gud. Det må være dejligt at føle, at I stadig har en vis forbindelse, selvom den ikke er som før.

 

For at arbejde videre med den sorg, du har, og for ikke at skulle tænke på det så tit, kan du måske begynde at pleje jeres minder på en anden måde. Det kan du gøre ved i stedet at tænke på tabet så at tænke på, hvor dejligt I nåede at have det sammen, og hvor heldige I var, at I nåede at lære hinanden at kende. Du kan også begynde at lave aftaler med dig selv om, hvornår og hvor ofte du har “søster-tid”: Du kan f.eks. aftale med dig selv, at når du er på kirkegården eller at du 20 minutter hver søndag tager dig tid til sorgen. Så er det dig, der bestemmer, hvornår den må fylde, og samtidig får du sat tid af til at tænke på det I havde sammen.

 

For at føle sig tilpas, når du skal snakke om det, så tænker jeg, det er vigtigt, du husker dig selv på, at det er dig, som er i sorgen, og at det derfor er dig, som må bestemme, hvor meget og hvad du vil sige. Det kan måske hjælpe dig til at blive mere tilpas i samtalerne, at du ved, at du bestemmer, om du vil snakke om det eller ej i situationen. Du kan måske også snakke med dine forældre om, hvordan de snakker om det med andre for at høre, om de snakker om det på en måde, som også ville passe til dig.

 

 

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men jeg tror, det måske vil hjælpe dig at tænke; du har ikke mistet relationen til din søster men den er forandret, og at du nu er klar til at prøve at pleje den på en ny vis. Jeg ved godt, det er en svær tid, så du må endelig kontakte os igen, hvis du har brug for at snakke mere med os.

 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat