Kære Dreng på 14 år
Det lyder ikke rart, det du oplever. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er irriterende.
Der er mange unge, der oplever at de skændes mere end tidligere med én af sine forældre. Det er normalt, at der kan opstå flere konflikter, når man stadig bor hjemme i de senere teenageår. Det gør det bare ikke mindre ubehageligt at være tilskuer til. Det løser sig ofte, når den unge flytter hjemmefra. Så kan forholdet ofte blive godt igen. Mon det også er det, du oplever hjemme hos dig?
Jeg tænker på, om det her mon er første gang du fortæller hvordan du har det med det? Det er jo ikke sikkert, at der sker nogen forskel ved at du taler om det. For det kan være svært for dine forældre, at ændre på din storebrors temperament. Derfor kan det alligevel være rart for mange, at få sagt sine tanker højt til en voksen. Det kan være, at du har mest lyst til at snakke med enten din mor eller din far?
Det vigtigste er, at du ved, at det ikke er dit ansvar at løse deres problemer. Kan du mon lave en aftale med dig selv om at gå en tur, når du kan mærke, de begynder at skændes? Hvis du har mod på at snakke med din mor, kan i måske aftale, at hun sender dig en besked, når de ikke skændes længere?
Det fjerner ikke problemet. Men lige nu og her, kan måske være en hjælp for dig, at du ikke skal være tilstede?
Derudover så ville det være rigtig godt, at I som familie får talt det igennem og hvad I sammen kan gøre for, at der er trygt og godt hjemme. Både hos din far og din mor. Jeg tænker, at det heller ikke er særlig rart for din storebror, at hans temperament løber af med ham. Men man kan som familie og person få hjælp til at tøjle temperamentet og måderne man taler sammen i familien. I jeres kommune kan I få gratis og anonym rådgivning, og få hjælp til at finde ud af, hvad I bedst gør. Det kan også være, at det er din mor og bror (og evt. far), der får rådgivning om det, men godt hvis I kunne være der sammen. Måske kan rådgiveren også hjælpe med, at din bror får noget individuel hjælp til at styre temperamentet. Nogen kalder det også for anger management.
Måske havde du håbet på nogle råd, der ville løse problemet. Det forstår jeg i hvert fald godt, hvis du havde. For det ville jeg også rigtig gerne give dig. Men det vigtigste er at du ved, at deres skænderier ikke er dit ansvar. Men det er absolut et problem at være “tilskuer” til og ikke rart for nogen af jer. Derfor er det godt, at du vil hjælpe, så I kan få det bedre sammen.
Jeg er glad for, at du har skrevet herind. Jeg håber, at du også kan få snakket med dine forældre om, hvordan du oplever skænderierne.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
