Min stedfar er ønsker mig væk

Kære dreng på 15 år

Tusind tak for dit brev, som jeg er glad for, at du fandt mod og overskud til at skrive. Jeg kan godt forstå, at du var grædefærdig og var nødt til at stoppe med at skrive til sidst, for det lyder virkelig ikke rart, sådan som din stedfar behandler dig. Det er selvfølgelig ikke i orden, at din stedfar behandler dig sådan.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du kan savne det gode forhold, du og din stedfar havde, da du var lille. Mon din stedfar også savner det – er det noget, I nogensinde har snakket om…?

Du skriver, at du var et kæmpe problem, da du var omkring 10 år. Jeg er ked af at høre, at du oplevede, at det var dig, der var problemet. I virkeligheden er der ingen børn, der er problemer. Børn kan lave problemer eller have problemer, ligesom voksne kan, men der er ingen, der er et problem. Når det er sagt, så kan man selvfølgelig godt få følelsen af at være et problem. Især hvis der er nogle voksne, som er rigtig gode til at få én til at føle sådan. Jeg gætter på, at det er det, der er sket…

Du fortæller, at du som 10-årig var ustyrlig i skolen, og det lyder som om, at det ikke længere er tilfældet. Det synes jeg er ret godt klaret. Hvordan lykkedes det dig mon at ændrer dette? Fik du hjælp af nogen til dette?

Nu er du 15 år, og din stedfar siger, at grunden til, at han har en ”lille lunte” skyldes det, du gjorde som 10-årig. Jeg synes virkelig ikke, at det er i orden, at han skyder skylden på dig, og at han stadig hænger sig i noget, du ikke kan gøre for. Det kan han ikke være bekendt. Din stedfar burde i stedet tage ansvar for sit temperament og finde ud af, hvad det er, der gør, at han så hurtigt bliver sur på dig. Der er mange, som har problemer med deres temperament, og nogle vælger at tage imod hjælp til at håndtere det, så det ikke går ud over andre. Det synes jeg også, at din stedfar burde.

Du fortæller, at din stedfars datter har en barnedepression og kalder jer alle sammen meget grimme ting hver eneste dag. Det må være svært at holde til, hvis det har stået på længe. Mon din mor og stedfar får noget hjælp til at tackle dette?

Det er virkelig heller ikke i orden, at din stedfar truer med at smide dig ud af huset på ugentlig basis. Det må være rigtig ubehageligt at skulle leve med sådan en usikkerhed. Faktisk er der nogen, der kalder den slags for psykisk vold eller vold med ord. Det kan være lige så slemt som fysisk vold, fordi tilværelsen bliver usikker og ens selvværd bliver mindre og mindre. Når man er barn, har man ret til, at de voksne passer på én og får én til at føle sig værdsat. Det er desværre ikke det, du oplever, og jeg kunne virkelig godt ønske for dig, at det var anderledes. For at det kan blive anderledes, tror jeg, at du er nødt til at snakke med nogle voksne om det. Har du mon mod på det…?

Du fortæller, at din mor ikke rigtig tør sige din stedfar imod, og at du heller ikke føler, at hun vil lytte til dig om emnet. Jeg synes, at det er rigtig sejt, at du har prøvet at snakke med hende om det. Desværre har det ikke rigtig været en hjælp. Derfor tror jeg, at det er bedst, hvis du finder en anden voksen, du har tillid til, som du kan snakke om det her med. Måske har du en god lærer på skolen eller en træner i fritiden?

Det kan også være, at du har nogle søde bedsteforældre, eller at en af dine kammerater har nogle forældre, du kan tale med. Prøv om du kan åbne op og begynde at fortælle om lidt af alt det, du går og tænker på. Hvis det er svært at få sagt, kan du eventuelt vise dem dit brev, som jeg synes er rigtig godt skrevet.

Jeg tror i hvert fald, at det er rigtig vigtigt, at du finder et frirum, hvor du kan få lov til at sige, hvad der sker derhjemme, og hvordan du har det med det. Nogen synes, at det kan være pinligt at fortælle, og tror at de selv er skyld i, at situationen er, som den er, men du skal vide, at du er helt okay, præcis som du er, og at det ikke er dig, der er problemet. Jeg håber, at du vil huske dette, og at det vil give dig mod til at tale med andre om det.

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på telefonnummer 116111 og få en snak. Det er gratis, og du behøver ikke fortælle, hvem du er.

Kærlig hilsen BørneTelefonen