Kære pige på 13 Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til os, for jeg kan godt høre, at du har brug for at få snakket med nogen om, hvordan du går og har det. Du er rigtig god til at sætte ord på alle de tanker og følelser du har. Jeg er glad for at du har skrevet til os igen, og jeg er rigtig ked af at du ikke fik svar sidste gang.Når en i familien har anoreksi, er det tit rigtig svært for alle i familien, for der er så mange ting at tage hensyn til og det kan være så svært at forstå anoreksien og hvad den gør ved personen og ved de andre i familien. Du skal have tusind tak for at skrive om dine tanker, følelser og spørgsmål herind til BørneTelefonen. Det lyder som om, du er en meget betænksom pige, der rigtig gerne vil hjælpe og støtte din søster. Samtidig har du naturligvis også selv brug for, at nogen støtter dig og er der for dig, når du har brug for det. Det er der ikke noget at sige til, sådan tror jeg, vi alle sammen ville have det, hvis vi var i din situation. Når jeg læser dit brev, synes jeg, det lyder til, at din søsters sygdom har fået hele familien på den anden ende. Det er der selvfølgelig ikke noget mærkeligt i, for det er jo også alvorligt, men jeg kan godt forstå, hvis du måske sidder tilbage med fornemmelsen af at blive en lille smule glemt i alt postyret. Desværre er det ikke helt ualmindeligt, at den ene søskende bliver overset, når den anden søskende bliver syg. Tit sker der det, at familien bliver meget forskrækkede, og så glemmer de helt, at der er andre, som også er udsat for et stort pres i alt dette. Jeg er enig med dig i, at det ikke er en holdbar situation. Jeg tænker, at det er et stort pres for dig med al den råben og skrigen i huset, men også at din søster har anoreksi og du naturligt nok bekymrer dig for hende. Jeg tror det vil være godt for dig at snakke med en god veninde eller en sød voksen om hvordan DU har det. Når presset er så stort, at man går og bekymrer sig hele tiden, har man brug for en skulder at græde ud ved og en sød person til at hjælpe en når det er svært. Det lyder til, at I har haft det godt sammen, inden anoreksien dukkede op - det er dejligt at høre. Nu savner du hende rigtig meget, og anoreksien har forandret noget ved din søster og jeres familieliv. Anoreksi er en sygdom man skal have hjælp til at blive fri af igen , så det er godt at din søster får hjælp. Det tager ofte længere tid at blive fri af anoreksi, derfor er det også vigtigt, at du bedst muligt, holder fast i dit liv med dine veninder og din søster som før. Det betyder ikke, at du kan lade som ingenting, men at anoreksien ikke skal styre alt hvad der sker i dit liv. Alle må prøve at acceptere,at din søster er i gang med en svær proces, og gør det bedste hun kan - ligesom du og dine forældre gør det bedste i kan. Jeg tænker, at lægen, dine forældre og din søster er dem der har ansvaret for den proces der er i gang nu. Så måske kan du prøve at slippe ansvaret lidt, og tænke på det din storesøster og du plejer at tale om og gøre sammen? Min erfaring er, at man skændes fordi man ikke forstår hinanden eller man ikke synes den anden kan forstå hvad man siger eller man misforstår hinanden. Kunne det tænkes at skænderierne hjemme hos jer begynder fordi din søster ikke føler sig forstået? Jeg vil skrive nogle generelle råd til hvordan man kan hjælpe en person med Anoreksi til at slappe mere af og føle sig forstået, måske kan dine forældre også bruge rådene, så du er velkommen til at vise dem dette brev. -Når du snakker med din søster, så diskuter ikke med hende om hun er for tynd eller hvornår og hvad hun skal spise. Snak om andre ting end mad og vægt. Lægen skal samarbejde med din søster omkring maden. Hvis du eller dine forældre bliver i tvivl eller mister troen på hendes fremgang omkring maden, så snak med lægen. -Tal med din søster om det som optager dig i hverdagen. Hvis der er en sød dreng i klassen, så fortæl din søster det, hvis du har svært med lektierne, så tal med hende om det. Når din søster siger noget til dig omkring hendes liv og følelser, så hør på hende og accepter hvordan hun har det. Du behøver ikke at komme med løsninger eller tage hendes parti i et skænderi. Det kan godt være at det er svært for hende i starten hvis du normalt tager hendes parti, men når hun er blevet vant til det, så vil hun vil kunne mærke din respekt og accept for hende. -Vis hende kærlighed og accepter hende som hun er nu og hvordan hun har det. Et eksempel på accept kunne være hvis hun siger at hun er ked af det, så kan du sige ”det må være svært at være ked af det”. Accept behøver ikke at betyde at du er enig. Det vigtigste lige nu er, at din søster føler at hun er god nok og at I som hendes familie accepterer hende som hun er og hjælper hende ud af anoreksien. -Mange syge har ikke lyst til særbehandling, så jeg vil foreslå både dig og resten af familien, at I ikke særbehandler din søster. Dvs. at I overholder familiens spisetider og spiser hvad I normalt spiser i familien. At I viser din søster samme kærlighed og tid som I andre får, ikke mere eller mindre, det er vigtigt for din søster at hun føler sig lige så elsket og uundværlig som jer andre i familien. Hvis man særbehandler er det netop at fortælle hende, at hun er syg. Forhåbentlig bliver din søster gladere efterhånden som hun oplever, at du og resten af familien accepterer hende som hun er og forhåbentlig kan du så få din søster igen. Anoreksi er ikke en sygdom man som familie kan hjælpe via tvangsfodring, men den syge skal finde glæden og så kan sygdommen stille og roligt forsvinde. Men det tager tid, så I må være meget tålmodige. Du skriver at sundhedsplejersken skal snakke med jer om testen og at du er bange for at bryde ud i gråd. Jeg tænker, at hvis klassen eller veninderne ved det med din søster i forvejen, så vil de sagtens kunne forstå hvis du kommer til at græde. Ofte er det sådan at folk bliver glade for at få fortalt hvad der trykker deres kammerater, for det giver dem mulighed for at kunne være en god ven. Tit er vores forestillinger om hvad der kan ske, meget værre end virkeligheden. Har du overvejet den mulighed? Jeg kan sagtens forstå at det er en rigtig ubehagelig følelse når du synes du behøver at lyve hele tiden, måske er en god tid nu til at beslutte dig for at fortælle dine venner hvordan det er hjemme hos dig, du behøver ikke at fortælle så meget om din søster, du kan vælge at fortælle hvordan det er at være dig i en familie hvor der er en alvorlig syg person. På de fleste skoler er der en AKT lærer, som har en særlig uddannelse i at tale med børn, som har det svært. Hvis du spørger din klasselærer, kunne du måske få lov at have nogle samtaler med denne lærer f.eks. en gang om ugen i starten… Det vil give dig et rum, hvor det er tilladt at fortælle, hvordan man i virkeligheden har det, det er tilladt at græde, når man er ked af det, og det er tilladt at få afløb for nogle af de ting, som gør dig ked af det… kunne det måske være en ide at overveje? Måske du og din familie vil snakke med nogle andre med anoreksi eller andre pårørende (nogen som er i familie med en som anoreksien har fat i), så kan I kikke på denne rådgivning: http://www.spiseforstyrrelser.dk/ Her kan du, og også dine forældre ringe ind og snakke med en rådgiver, de har også et pårørende forum. Man kan ringe på lf.: 70 10 18 18 mandag–torsdag fra kl. 18 - 20. Du er også meget velkommen til at ringe eller sms'e herind på Børne Telefonen på 111116 og snakke med en af vores rådgivere. Dine forældre er også velkomne til at ringe på vores ForældreTelefon på 35555557. Knus og kærlige hilsner BørneTelefonen
