Kære pige på 13 år.
Tak for dit brev.
Jeg synes, det er rigtig godt, at du har skrevet herind, - det viser virkelig, at du gerne selv vil gøre en indsats for at ændre på situationen hjemme i jeres familie – hvor er det bare sejt af dig. Og det er slet ikke i orden, at din søster behandler dig, som hun gør – det bør stoppe hurtigst muligt.
Du skriver, at du og din søster har haft et rigtig dårligt forhold til hinanden, lige fra I var helt små, hvilket vil sige, at det altså har stået på i rigtig mange år nu. At du har kunnet holde det ud, fortæller mig også, at du er en rigtig stærk og robust pige, som virkelig fortjener at få noget hjælp nu, hvor du beder om det. Og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig bedst muligt.
Jeg bliver noget nysgerrig på, hvorfor din søster mon behandler dig som hun gør…..? Hvorfor begyndte hun mon på det…? Og hvorfor er der mon ingen, der har stoppet hende…? Er der mon andre, hun behandler lige sådan….? Måske har hun brug for noget hjælp til at kunne ændre sin adfærd? Det er en hel masse spørgsmål, som jeg kunne tænke mig at stille dig, hvis jeg kunne ….. men det kan man jo ikke i en brevkasse.
Du skriver også, at din søster er jeres mors yndling …. og at din far bliver vred, når du forsøger at tale med ham om det. Det er meget bekymrende, fordi din far og mor er jo de to, der har ansvaret for, at både du og din søster trives og har et godt liv. Og det er jo helt tydeligt, at du ikke har det godt, og derfor ville jeg ønske, at jeg kunne komme til at snakke med dine forældre, fordi jeg undrer mig over, at de ikke passer bedre på dig….?! Måske har de brug for at få noget hjælp til at vide, hvad de kan og bør gøre? Alle mennesker har brug for at føle sig hørt, elsket og holdt af, jeg kommer til at tænke på, om dine forældre mon virkelig er klar over, præcis hvordan du har det indeni i forhold til din søster. Selvom jeg kan læse, du mener, dine forældre er vidende om du og din søsters forhold, tænker jeg dine forældre har et ansvar for at hjælpe og støtte dig. Måske vil du have modet til at vise dine forældre dit brev til os og mit svar, måske kan det være med til, de tager det mere seriøst? Du kan så også fortælle dine forældre at vi har en ForælderTelefon, hvor dine forældre er mere end velkomne til at ringe og få en snak og nogle råd til at styrke familiens sammenhold og søskendeforholdet. Nummeret er 35 55 55 57, hvad tænker du mon om den idé?
Hvis du føler, du ikke får den hjælp af dine forældre du har behov for, vil jeg anbefale dig, at betro dig til en voksen, som du er tryg ved, og som du har tillid til vil hjælpe dig. Det kan være en voksen i din familie, eller en lærer eller pædagog, som du måske på et tidspunkt har følt dig særlig knyttet til eller en venindes mor….? Er der mon én, du kan betro dig til…..?
Hvis ikke du lige kan få øje på en, som du kan betro dig til, kan du eventuelt kontakte os på BørneTelefonen 116 111 – det er gratis og du er anonym. Du kan enten ringe eller sms’e til os på det nummer, og så kommer du til at snakke med en rådgiver, som rigtig gerne vil snakke med dig om, hvad der kan gøres. Hvis du hellere vil skrive kan du også gå ind på
www.børnetelefonen.dk
og logge dig på chatten – der er du også anonym.
Jeg håber bare sådan, at du får noget hjælp hurtigst muligt …. Stort knus til dig fra BørneTelefonen.
