Kære du
Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen.
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du måske har gået med det her et stykke tid..? Jeg kan læse i dit brev, at din far på en eller anden måde har været en del af krigen i Jugoslavien... Det er jo en hård oplevelse, både for din far, men bestemt også for jer som familie. Det ville ikke være underligt, hvis han er mærket af krigen. Men på den anden side, er det jo ikke fair, at det går ud over dig og resten af familien... Du skriver ikke noget om, hvorvidt din far har fået hjælp i form af f.eks. psykologsamtaler efter Jugoslavien...? Måske kunne du snakke med din mor om muligheden for, at din far får hjælp til at få oplevelserne på afstand, så han bedre kan tackle at være far og mand...
Jeg kan godt forstå, at det ikke er let for dig, når du føler at din far hele tiden er sur og har en kort lunte. Det er ikke en rar fornemmelse at være bange for en person, som er så tæt på en... Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at du snart begynder at få nogle positive oplevelser sammen med din far, måske kunne din mor hjælpe dig med at snakke med din far om det... Jeg tænker, at du måske også kunne trænge til at slukke computeren... Måske kunne dig og din far tage i biografen sammen eller måske i svømmehallen... Jeg tror nemt det bliver negativt det hele, når I kun er sammen i konfliktsituationer... Er der noget, du har lyst til at lave sammen med din far, og som du måske kunne foreslå ham, at I prøvede at gøre sammen?
Hvis du får brug ideer til, hvordan du kan få snakket om det med din mor eller din far (eller en helt anden måske), er du altid velkommen på Børnetelefonen på 116 111, hvor der sidder søde rådgivere klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og lørdage fra kl. 13-17. Du kan også sende en SMS til 116 111, hvis det føles lettere at skrive om det?
De bedste ønsker BørneBrevkassen
