Hej pige 14 år
Jeg forstår godt at du bliver ret ked af det når du oplever at din plejemor ikke tror på hvad du sige. Du siger jo netop sandheden. Du fortæller at det er svært for dig at sige til hende hvordan du har det.
Dine plejeforældre ved godt at det ikke er let for dig i skolen. Men måske ikke HVOR svært det faktisk er.
Jeg synes at det er rigtig godt at du alligevel forsøgte at sige det højt. Og rigtig ærgerligt og øv for dig at hun ikke troede på dig!
Måske fik hun ikke hørt ordenligt efter? For nogle gange kan de voksne jo have en masse andre tanker indeni hovedet. De har deres egne billeder af hvordan tingene hænger sammen. Så i stedet for at lytte til andre, så hører de deres egen stemme.
Men det betyder jo at man let føler sig misforstået. Eller at plejeforældrene tror at man lyver, selvom man er helt ærlig. Mon det er sådan du oplever det? Jeg ved fra andre børn og unge at det kan være rigtig ubehageligt at blive beskyldt for at lyve. Man kan blive ked af det, og været såret.
Måske din plejemor ikke fik tænkt sig om i forhold til at det sårede dig, at hun ikke troede på dig
Jeg tænker at dine plejeforældre måske kan tro at det er med vilje at du ikke har taget billede af hvad du har af lektier? Selvom du ved at du har glemt det, kan de opleve det anderledes.
Du ved at sandheden er at du har glemt det, og det synes jeg at du skal prøve at holde fast i det.
Men for at det bliver lettere at huske at gøre det, kan I måske lave en aftale om hvordan du bedre husker det? Måske de kunne minde dig om det om morgenen inden du tager afsted? Og I kunne snakke om det når du kommer hjem om eftermiddagen ?
Det kunne også være at din lærer kunne huske dig på det?
For hvis du husker det, vil det være lettere for din plejemor at hjælpe dig. Det vil nok stadig være svært i skolen. Men hvis I sidder sammen om nogle lektier, vil det måske være lidt lettere for dig at få fortalt om din skoledag?
Mon det kunne være en ide at du fortalte din plejemor om brevet til os? Og mit svar til dig. Måske vise hende det?
Måske det kunne være med til at hun forstår hvor vigtigt det er for dig at hun tror på dig? Jeg synes, at kunne fornemme, at din plejemor et eller andet sted, gerne vil være der for dig, så jeg synes, du skal give det en chance til og evt. vise hende dit brev til os og måske også mit svar. Det håber jeg vil være en måde, hvor I kan få en god snak. Jeg håber måske også din plejemor vil hjælpe dig med at få talt med skolen/en lærer, så du kan få det bedre henne i skolen.
Jeg synes i hvert fald at det er flot at du tog mod til at være helt ærlig overfor hende. Men også glad for at du deler dine tanker og følelser i et brev til os, stedet for at være alene med det som er svært.Det er altid en god ide ikke at bede om hjælp.
Hvis du har brug for flere råd og ideer til hvad skal gøre. Så er du altid velkommen til at skrive igen. Eller logge på chatten eller ringe på 116111
Jeg håber at du snart får det bare lidt bedre i skolen, så det bliver lidt lettere at komme til timerne.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
