Brev

Min papsøsters kæreste

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år.

Det er noget at et dilemma, du er i. Jeg synes, at dit brev handler om to forskellige ting.

Det ene er, at du har fundet ud af, at det er dejligt for dig, at have sex med en anden dreng/mand. Det er et stort skridt for dig, at du har haft den oplevelse, fordi du har gået og været i tvivl om din seksualitet i lang tid. Måske er der nogen ting, der er faldet rigtig godt på plads for dig nu, og det er jo virkelig fantastisk og stort for dig.

Den anden ting er, at ham du har haft sex med, er din papsøsters kæreste. Og det går jo ikke overfor din søster. Det holder ikke i længden. Og du må ikke bilde dig selv ind, at du bare kan ‘lade det ske’, for hvis du siger det, lægger du ansvaret fra dig, og den går ikke her. Det forstår jeg også på dig, at du selv mærker – det er jo derfor også, hvad der er det rigtige, men svære at gøre.

Om du skal fortsætte med at se din papsøsters kæreste og have sex med ham, det må du måske vente lidt med at tage stilling til. Først og fremmest må du have en snak med din papsøster. Hun skal have at vide, at du er blevet glad for hendes kæreste og han for dig. Det er nok en svær samtale, for hun bliver sandsynligvis meget ked af det. Men jeg tror ikke, som kæresten siger, at det vil ødelægge hende. Det vil være meget værre for hende, hvis I fortsætter og dermed lyver overfor hende.

Jeg vil opfordre dig til at tage snakken med din papsøster, lige meget hvad hendes kæreste mener om det. Han har kun været sammen med hende nogle måneder, og han kan være ude af jeres liv i morgen. Du og din papsøster skal forhåbentlig fortsætte med at kende hinanden resten af jeres liv. Det forhold I to har til hinanden er vigtigt, og det skal du passe på.

Og jeg synes, som sagt, at du må holde kæresten udenfor den snak , du skal have med din papsøster. Du skal jo også i den snak ‘springe ud’ og fortælle hende om din seksualitet. Det kan blive en tæt og nær snak, der handler mere om dine følelser og de ting, du har tumlet med i lang tid, end om hendes kæreste og dig. Men du bliver også nødt til at fortælle hende om dig og hendes kæreste, synes jeg.

Det lyder som om din papsøster måske ikke skal være kærester med ham mere, men hvis han er ordentlig, vil han også selv tage snakken med hende.

Jeg håber, at du får snakket med din papsøster. Hvis du har brug for at øve dig på nogen, eller få flere gode råd til, hvordan du kan tage snakken, må du altid skrive eller ringe til os på nummeret 116 111. Vi har åbent hele døgnet, alle dage.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat