Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mors nye kæreste 😭

hej jeg er en pige på 14 år. da jeg var 13 år sagde min mor og far af mig og mine 3 søskende skulle sætte os ved bordet og jeg vidste godt hvad det vat de skulle ikke hver sammen mere. min lillesøster sagde så kan jeg sover ved dig far. og mine to storesøskende sad bar med deres tlf og kigget og ikke havet nogen reaktion. jeg græd og løb ind på mit værelse og da mine far kom ind løb jeg væk jeg løb ud på gårdspladsen og vil bare over til min bedste ven og hver der jeg gik men jeg kom aldrig der hen. jeg kunne ikke men i dag er jeg 14 år hader og græder stadig over det der er sket. men det som det hele handler om min mors nye kæreste. hvis jeg skal sige det lige ud jeg HADER ham. er hele tiden i mit hjem tror han er min far!!! og han er pisse ireterne af høre på og jeg vil bare gerne have ham ud af mit liv. Min mor har jeg sagt det til men hun forstår ikke den smerte jeg har. hilsen mig

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du er ked af og vred. Det er nogle meget store omvæltninger der er sket i dit liv. Dine forældre er blevet skilt og din mor har fået en ny kæreste.

Det er så svært og smertefuldt, når ens forældre bliver skilt. Og det tager lang tid at vænne sig til alle de forandringer. Det er jo dine forældre, der har valgt at de ikke længe skal bo sammen og ikke dig og dine søskende. Når der så kommer en ny kæreste ind i billedet, kan det blive ekstra hårdt.  Det er en på en måde et bevis på, at din mor og far er blevet skilt.

Men I skal  allesammen finde ud af, hvordan I fortsat kan være en familie. På en måde som du synes er rar. Er det mon noget du taler med dine søskende om? Eller noget du måske kunne prøve at tale lidt med om – én af dem, du stoler rigtig meget på? Det kan være rigtig godt at tale med andre om, hvordan man går og har det, så at man ikke føler sig så alene.

Det er godt, at du har prøvet at snakke med din mor. Det viser en handlekraft, og at du prøver at gøre noget, så at du kan få det bedre. Selvom du ikke synes, at din mor forstår din smerte. Eller hvor svært du har det med hendes kæreste. Jeg synes, at du skal prøve at tale med hende igen.

Spørg hende om I kan tale sammen om, hvordan du har det. Fortæl hende om det, der er svært for dig – f.eks. når du oplever kæresten som om “han tror at han er din far”. Du har jo allerede en far, og måske savner du ham også lidt? Måske har du også brug for at I kan have noget tid sammen i familien uden kæresten. Bare dig og din mor – eller bare din mor og dine søskende? Hvis det er svært at tale med din mor alene, kunne du tænke over om der er en anden voksen i dit liv du kunne tale med. F.eks. en bedsteforældre, eller din bedste vens mor/far. Og så kan I måske sammen tale med din mor. Hvad mon du tænker om det?

Der er desværre mange andre børn, der også oplever at deres forældre bliver skilt. Så det kan være at du har nogle venner, der har oplevet det samme som dig. Det kan i hvert fald lindre ens tristhed at snakke med nogen, der også har oplevet det. På nogle skoler har de grupper for børn, der har skilte forældre. Du kan måske spørge din lærer, om der er en gruppe på din skole,  eller et andet sted i nærheden. Så at du kan møde andre, der også kender til at ens forældre får nye kærester.

Selvom det er rigtig svært, kunne det være rigtig godt, hvis du kunne finde modet til at tale med nogen om, det du har skrevet i dit brev. Du er rigtig god til at fortælle om, hvordan du oplever din situation lige nu. Du har også vist, at du er god til at søge hjælp. Den styrke kan du bruge videre  til at fortælle om hvordan du har det.

Du er altid velkommen til at kontakte Børnetelefonen på 116111 ved ringe, chatte eller sms´e med os.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat