Kære pige
Mange tak for dit brev. Jeg kan sagtens forstå, at det er frustrerende og hårdt, at have en mor med humørsvingninger. Især når det går ud over dig og din bror.
Det kan være svært at vide, hvad det er der går din mor på – og det kan også være, at hun ikke selv ved det. Men jeg vil prøve at hjælpe dig til, at få snakket med hende, så hun kan forstå, hvordan hendes humørsvingninger påvirker dig!
Fortæller du din mor, når du har lavet noget praktisk derhjemme? Fx når du har støvsuget? Måske kunne det være fint, hvis du siger det til hende hver gang, du har lavet noget. På den måde får hun en forståelse for, at du faktisk laver noget praktisk derhjemme.
Jeg kan se, at du rydder op ‘de værste steder’ alt efter, hvad du skønner er tiltrængt. Kan din mor tænke, at noget andet, er vigtigst?
Fx at et rent badeværelse er vigtigere en støvsugning? Eller en fyldt køkkenvask? Måske kan du med samme indsats hjælpe din mor bedre, ved at gøre nogle af de ting, der virkeligt generer hende?
Måske klager hun ind imellem også over, at du (og din bror) ikke støvsuger ‘ordentligt’, eller ikke kan finde ud af at ordne andre ting?
Her kan det være godt at minde hende på, at I har brug for lidt instruktion fra hende. Det er ikke bare indlysende, hvordan man vasker håndvask eller ordner køleskab. Hvordan doserer man sæben? Hvilke klude skal bruges til hvad? Det er hendes opgave at fortælle jer om det – og ikke bare skælde ud.
Hvis du tænker, at det er en god ide, kan I lave en plan for, hvad I skal hjælpe med derhjemme. Så er det nemmere for dig at vide, hvad du skal gøre. Og din mor kan ikke blive sur over ting, du ikke har gjort, hvis I ikke har aftalt det. Kan du følge mig?
Som du skriver i dit brev, kan det være rigtig svært, at komme til at snakke med din mor – uden at hun bliver sur. Alligevel tænker jeg, at det kan være en god ide, at din mor forstod, hvordan hendes følelsesudsving påvirker dig.
Kunne du måske skrive et brev til hende, hvor du fortæller hende, hvordan du har det med hendes humørsvingninger, og at du faktisk ikke bryder dig om, at være hjemme, når hun er sur. Og at du bliver ked af, at hun siger, at hun har “umulige børn”, og at hun siger du bliver smidt ud når du er 18 år…osv.
Ved at skrive et brev, kan du aflevere/ligge det til hende, så hun læser det på et tidspunkt, hvor du ikke er hjemme. På den måde, får hun tid til at tænke over, hvad du skriver til hende. Du kan skrive i brevet, at du gerne vil snakke med hende om det, men du vil ikke have, at hun bliver så sur på dig. Hvad tænker du om den løsning?
En anden mulighed kunne være, at vise dette brev, du har sendt her til BørneTelefonen – og måske også mit svar. Hun kan ringe til ForældreTelefonen og tale med os, vi har haft mange gode samtaler med forældre om emnet. Hun kan ringe på tlf. 35 55 55 57.
Det er bedst ikke at sammenligne jeres pligter med vennernes pligter. Deres familie kan have helt andre betingelser og mønstre. Familier kan være meget forskellige.
Måske har de forældre, der gør det meste selv (fordi det er nemmest). Måske bor de med to forældre, der kan sørge for rengøring? Måske har de været gode til at aftale med deres forældre, hvad og hvornår det er vigtigt at hjælpe til? Der kan være mange forklaringer.
Jeg håber, at du har mod på at snakket med din mor, så hun får forståelse for, hvordan du har det.
Du skal vide, at du altid kan ringe eller skrive til BørneTelefonen igen, hvis du har brug for flere råd.
Din mor fornemmer måske slet ikke, hvor meget dårlig stemning hjemme påvirker dig – hvilket er helt forståeligt, at det gør!
Kærlig hilsen fra
BørneTelefonen
